Ærestegn, pokaler og årets forening hædret ved repræsentantskabsmøde - GymDanmark

Ærestegn, pokaler og årets forening hædret ved repræsentantskabsmøde

Idrætsgymnastikpokalen 

Prisen der uddeles hvert år, gik i år til Bent Brandtoft fra AIG. Bent modtog blandt andet pokalen for sit store arbejde for Idrætsgymnastikken i Danmark. Ralf Petersen fra UIG modtog pokalen på vegne af Bent Brandtoft.

Prisen blev udelt af Morten Rasmussen, formand for Udvalget for Idrætsgymnastik.

 

Trampolinprisen

Prisen uddeles hvert år, til en person eller klub der har gjort noget særligt for trampolinsporten, og blev i år uddelt til Inger Lind. Inger har været med til at stifte Trampolin som forbund, og medvirket til at udvikle sporten, og ydet en kæmpe indsats for fællesskabet.

Prisen blev uddelt af Annie Truelsen, Trampolin breddesektion

 

Årets GymDanmark forening

Nivå GF tager aktivt del i gymnastikken og gør en positiv forskel for sporten. Nivå GF har en særdeles bred vifte af tilbud til medlemmerne, udvikler lokalt og involverer sog på forbundsniveau.

Prisen blev uddelt af formand for GfA-udvalget Søren K. Nielsen

 

GymDanmark ærestegn 

Marianne Knudsgaard
Modtog GymDanmarks ærestegn for god og tro tjeneste i blandt andet forbundsbestyrelsen. Marianne har siddet som formand for Udvalget for Trampolin og Tumbing de seneste 10 år, og fortsætter nu som medlem af UTT

Bent Busk
Modtog GymDanmarks ærestegn for livslangt arbejde for og med gymnastikken. Bent Busk har blandt andet siddet i bestyrelsen de sidste år, og stiller nu op til GfA-udvalget. 

Erik Juhl Mogensen
Modtog GymDanmarks ærestegn, blandt andet for sit store aftryk på trampolinsporten, samt internationale arbejde igennem mange år.

Læs om de vigtigste beslutninger fra repræsentantskabsmødet 2017 her