Kampen om danmarksmesterskabet i Tumbling, Trampolin og DMT sættes ind - GymDanmark

Kampen om danmarksmesterskabet i Tumbling, Trampolin og DMT sættes ind

Odense idrætshal danner endnu engang rammerne om DM i trampolin og tumbling, samt forbundsmesterskabet i dobbelt mini-trampolin (DMT) lørdag den 20. maj 2017. Hele dagen er der lagt op til spændende konkurrencer, som arrangeres af Odense Gymnastik Forening i samarbejde med GymDanmark og Udvalgene for trampolin, tumbling og DMT.

Find dagsprogrammet her

Find program for junior DMT her

Tumbling

Af Janneke Lanng

Det bliver en tæt kamp om danmarksmesterskabstitlen i senior herrerækken, hvor forsvarende danmarksmester Anders Wesch viser storform netop nu. I midten af maj satte han ny danmarksrekord med springet araber – strakt fullfull – whip – flik – lukket fullfull – whip– flik – tripple baglæns salto. På landsholdslejren forrige weekend viste Anders’ konkurrenter dog, at han ikke kan føle sig sikker på en sejr til DM i år. På lejren galt det nemlig første udtagelseskonkurrence frem mod World Games til sommer, og her viste de andre herre flotte og sikre øvelser på dagen. Adam Scharf Matthiesen, sidste års bronzevinder ved DM, tog føringen til testkonkurrencen med en margin på 1,3 point ned til Anders Wesch. Rasmus Steffensen viste også flotte øvelser på dagen og blev 3’er med kun 0,1 op til Anders Wesch. Tre mænd kæmper dermed om guldet til weekendens senior DM. De kæmper også om World Games pladsen, da senior DM også fungerer som 2. udtagelse til World Games til sommer.

Se udtagelsesstillingen til World Games her, samt udtageleskrav

I senior damerækken er der 11 kvinder på deltagerlisten. Sidste års Danmarksmester Johanne Nørby er desværre skadet med et brud på foden og deltager ikke i lørdagens konkurrence. Johanne har de seneste år været klar favorit til at tage titlen som Danmarks bedste dametumbler, men må i år give titlen videre til en af de andre dygtige damer. Ud fra weekendens World Games udtagelse med landsholdet har Sara Ørskov lagt sig i spidsen som favorit til lørdagens DM. Sara Ørskov udtaler, at hun i weekenden skal køre sikre øvelser. Hun forventer at lave whips til dobbelt strakt baglænder i første øvelse og whiphel til strakt fullout i sidste øvelse. Sara og de øvrige kvinder kæmper også om World Games pladsen, så det bliver helt sikkert en intens konkurrence med rift om både podiepladser og World Games point.

Deltagerliste tumbling

Trampolin

På herresiden stiller regerende danmarksmester Benjamin Kjær op for at forsvare sin titel. Konkurrenterne er blandt andre Jakob Schoppe, Lucas Cheung og Mathias Jensen, som med sikkerhed vil gøre sit for at presse Benjamin til at yde sit bedste. På kvindesiden er sidste års vinder Maila Walmod ikke at finde på deltagerlisten grundet et tragisk uheld sidste år hvor Maila kom til skade i nakken. I år tyder meget på, at forhenværende regerende danmarksmester Vanessa Rae Smith, Smilla Jensen eller Sofie Landberg vil kæmpe om guldet. Vanessa Rae Smith har med sin højde og sværhed i sine øvelser en særlig fordel, men med stilrene øvelser fra konkurrenterne, kan kampen om danmarksmesterskabet blive tæt.

Flotte spring og svære øvelser
Ved forårets samling af den nye landsholdsbruttotrup blev det meldt ud af landholdstræner Anette Dalsten, at der fremover skal svære spring i de unges øvelser for at fremme udviklingen. Tilskuerne kan derfor se frem til flere svære spring fra mange af deltagerne til weekendens DM. Det bliver spændende at se, om investeringen i svære øvelser eller det sikre valg, sikrer guldmedaljerne.

Deltagerliste trampolin

DMT – Forbundsmesterskab 

Dobbelt mini-trampolin (DMT) er stadig en ung disciplin i Danmark, og flere og flere har fået øjnene op for den spændende disciplin. VM2015 i Odense blev startskuddet for flere foreninger til opstart af disciplinen, og ved dette DM debuterer springere fra blandt andet Stauning/Dejbjerg U&I, Rødovre Trampolinklub og Svendborg GF. Også danske DMT-springere skal repræsentere Danmark ved World Games, og derfor er dette DM også med i betragtningerne, når springerne endeligt skal udtages.

Deltagerliste DMT senior

Deltagerliste DMT junior 

Her kan du følge DM i tumbling, trampolin og dobbelt mini-trampolin

Læs programmet her

Live streaming

Resultater – TrampolinTumblingDMT

Facebook

Snapchat

Læs alt om World Games her

Tidligere danmarksmestre