Spændende DM i Rope Skipping på søndag
Der deltager 17 hold til DM fra Lillerød, Glostrup og Gug. Storfavoritterne kommer fra Gug, som har vundet DM 16 år i træk – og de går efter guldet igen, men der kamp til stregen, og i nogle af disciplinerne er klubberne ret jævnbyrdige. Der dystes i to aldersgrupper – 12–14 år og 15+. De tre klubber som deltager ved DM er også de samme som skal repræsentere Danmark ved EM i Portugal til sommer, og derfor vil de lave deres EM-serier ved dette års DM.
“Vi håber på, at mange af de andre klubber, der er i landet tager en tur til Fredericia og ser, hvem der bliver DM mester 2017. Det er altid godt at have et stort publikum til at give deltagerne opbakning. Jeg ser frem til en konkurrence med stor intensitet, da det kan blive et tæt løb mellem alle holdene.” fortæller Formanden for Rope Skipping Udvalget Ulla Christensen.
Kom og oplev DM i Rope Skipping – find program og øvrige informationer her