Stor tilslutning til Begynder DM i Rope Skipping
Det specielle i år er at der er rigtig mange deltagere fordi 2-personers konkurrence som er for helt nybegyndere, (deres første konkurrence nogensinde), har hele 29 hold tilmeldt og begynderrækkerne har 36 hold tilmeldt . Ialt er der opmod 200 deltagere – hvilket Udvalget for Rope Skipping aldrig har prøvet før og samtidig er der helt nye foreninger med ved denne weekends DM.
I 2-personers konkurrencen er der tre enkle discipliner de skal stille op i – speed, freestyle 2 personer og 2 personer i et tov, og det er denne kombination som Formanden for Rope Skipping Ulla Christensen tillægger en stor del af succes: ” Det er både nye foreninger og etablerede foreninger der har oprettet et specifik hold til denne konkurrencedisciplin og det gør, at vi har så mange tilmeldte. Denne konkurrence er det første step til at prøve, hvad det vil sige at konkurrere i Rope Skipping, og vi har bevidst lagt den samme dag som DM for begynderrækkerne, for at de har mulighed for at hinandens konkurrencer”.
I DM begynderrækkerne er der 36 hold som konkurrerer i tre aldersgrupper – de har fire enkle discipliner som speed, obligatorisk/ double dutch speed, freestyle 2 personer og freestyle 3 personer i double dutch. ”Jeg er meget glad og stolt over, at der er så stor tilslutning til vores nationale konkurrencer i begynderrækkerne – det er her spiren bliver lagt til det videre arbejde i talent øjemed. Der skiftes hvert andet år med at afholde konkurrencen henholdsvis på Sjælland og i Jylland og det er rigtig dejligt, at de deltagende klubber fra Jylland tager turen til Glostrup i år. Jeg glæder mig til at se resultatet af det store arbejde som instruktørerne gør ude i klubberne sammen med de aktive unge mennesker” fortæller en stolt formand for Rope Skipping Ulla Christensen.
Kom og oplev konkurrencen på lørdag d. 8 april kl. 10.30-18.00 i Glostrup Idrætspark. Læs meget mere om DM og find programmet her