GymDanmark forlænger samarbejdsaftale med rejsepartner
Det har været GymDanmarks ønske med aftalen, at sikre vores landsholdsgymnaster, trænere og frivillige en stærk rejsepartner der tilbyder attraktive priser og høj service. En væsentlig del af aftalen er også at Holstebro RejseCenter med deres særlige kompetencer for sportsfolk, kan håndtere forskellige gruppers individuelle behov, uanset størrelse.
Særlige rejsepakker i relation til større internationale events som fx EUROGYM, Gym for Life og Gymnaestrada, samt forældrepakker ved internationale konkurrencer eller arrangementer, er også en del af samarbejdet.
Ditte Okholm-Naut direktør i GymDanmark siger ’Det er vigtigt at sikre GymDanmarks landsholdsgymnaster, trænere og frivillige en rejsepartner som kender de særlige behov vi har i gymnastik. Vi har gennem samarbejdsperioden haft glæde af Holstebro RejseCenter som tilbyder gode betingelser på både service og pris, og jeg er derfor rigtig glad for at vi nu har forlænget aftalen som sikrer attraktive rejsevilkår i yderligere tre år’.
En samarbejdsaftale som også er for medlemsforeningerne
‘Vi er rigtig glade for at GymDanmark har valgt at forlænge vores samarbejdsaftale’ fortæller direktør i Holstebro RejseCenter Peter Kjærgaard og fortsætter ‘Samarbejdet giver optimale rejsemuligheder og løsninger for GymDanmarks elitegymnaster når de deltager i mesterskaber rundt omkring i verden. Derudover er aftalen også en mulighed for almindelige gymnastikforeninger, at udnytte vores mangeårige ekspertise i at arrangere rejser i sportens verden’. Samarbejdet med Holstebro RejseCenter er derved ikke begrænset til GymDanmark-delegationer. Foreninger der er medlemmer af GymDanmark, kan med fordel benytte sig af Holstebro RejseCenter i forbindelse med udsendelse af større grupper i udlandet.
Kontakt Mette Sørensen eller Anne Davidsen i Holstebro RejseCenter’s gruppeafdeling på Tlf. 9610 1052, og hør mere om hvad Holstebro RejseCenter kan gøre for jer, eller klik her Holstebro RejseCenter.
Spørgsmål til samarbejdsaftalen
Har du spørgsmål til aftalen mellem GymDanmark og Holstebro RejseCenter, så kontakt Ditte Okholm-Naut tlf. 4076 4047 eller Peter Kjærgaard tlf. 9610 1000.