Idrætsgymnasterne trækker gode erfaringer med hjem fra Østrig
Flot tredjeplads til kvindelig idrætsgymnast
Den kun 12-årige Camille Rasmussen fra KG66 vandt en flot bronzemedalje i All-around konkurrencen, og sammen med holdkammeraterne (Rosendahl, Gilberg, Midtbøll og Hulgaard) lykkedes det kvinderne at opnå en samlet placering som nr. 4, blot 0,3 point fra tredjepladsen. Kvindelandstræner Bernadett Balázs er også ganske godt tilfreds med, at flere af gymnasterne opnåede topkarakterer i flere af disciplinerne. I all-around konkurrencen sikrede Camille Rasmussen sig højeste score på gulvet og på bommen, Amalie Rosendahl næstbedste på hest og endelig fik Mette Hulgaard tredje bedste score i barren. Alt i alt en god konkurrence for kvinderne.
Test af nye momenter
Københavnerklubben Gefion udgjorde det danske team på herresiden, og holdets primære formål var at samle international erfaring. Særligt Christian Riisberg kørte en rigtig flot gulvøvelse og sikrede sig dagens fjerde bedste resultat i disciplinen. Herrelandstræner Marian Rizan siger ‘Vi fik testet formen af i det nye reglement, og fik også mulighed for at afprøve nye momenter, som nu skal finpudses inden EM om godt en måned.
For mangekæmperen Marcus-Alexander Bovien Frandsen var konkurrencen dog ikke den bedste og han fortæller ’Jeg var uheldig og satte mine fingre forkert i mit første moment i det første redskab, derefter var konkurrencen op ad bakke. Jeg gennemførte det meste af konkurrencen med få justeringer, men måtte udgå efter to momenter i bensving’. Marcus bedste score i konkurrencen blev til en 15. plads i både gulv og ringe.
Disciplinfinaler var ikke en del konkurrencen, som udelukkende var hold- og all-around.
Danmarksmesterskaberne i Idrætsgymnastik 1. – 2. april
Oplev landets bedste idrætsgymnater ved DM om to uger i KG66’s lokaler i Kastrup. Læs mere om DM her