Nedtællingen til GymnastikKabalen er i gang
GymDanmark har indgået et samarbejde med Gymnastikefterskolen Stevns og Sorø Gymnastikefterskole for at lave et stort gymnastikshow – GYMNASTIKKABALEN.
Det bliver et fedt show med gymnaster fra de to efterskoler og inviterede hold – blandt andet nogle af de bedste indenfor GymDanmarks mange discipliner.
Du kan blandt andet opleve det dygtige Sports Acro par fra TSG / Toreby Sundby gymnastikforening Kenni og Sarah, der skal vise flotte momenter fra den akrobatiske verden, mens der bliver fart over feltet når Tumbling landsholdet kommer og blæser ned af den 25 meter lange fiberbane. Roskilde TeamGym kommer og viser højtflyvende spring i minitrampolinen og deres flotte rytmeserier. Udover GymDanmarks discipliner kan du opleve, Sorø Gymnastikefterskole, Gymnastikefterskolen Stevns, Stevns Elite og Gerlev Performance Team.
Motus Teeterboard kommer også, du kender dem måske fra “Danmark har Talent” – de seje drenge som springer fra vippen og laver en masse akrobatiske øvelser og spring. Til at binde det hele sammen kommer freestylerapperen Klaskefar og guider publikum gennem showet.
“Jeg er sikker på, at showet igen i år bliver helt fantastisk og seværdigt – der er lagt i ovnen til et meget spændende show med masser af forskellige genre indenfor gymnastikken. Vi er rigtig glade for, at vi i samarbejde med Gymnastikefterskolen Stevns og Sorø Gymnastikefterskole igen i år kan åbne dørene til et stort gymnastikshow”, fortæller Janne Jelstad, Event og kommunikation i GymDanmark.
Hvornår: lørdag d. 1. april 2017 kl. 15.00
Hvor: Brøndbyhallen
Billet: Voksne: 160 og børn 80 kr. Køb billet her
Gå ikke glip af et af de fedeste events i 2017 – GymnastikKabalen ser dagens lys i 2017!
Læs meget mere på den officielle hjemmeside her