Ro om forbundsformands valget i GymDanmark
Med afsæt i valgene ved den netop overståede FIG kongres i Tokyo, er der åbnet nye muligheder internationalt, og Erik J. Mogensen har derfor valgt at trække sig i kampen om formandsposten.
“Erik J. Mogensen har et stort internationalt netværk, som vi drog stort nytte af ved det netop overståede EM i TeamGym”, siger den nu kommende formand for GymDanmark, Anders Jacobsen, og fortsætter; “med de muligheder Erik har fået tilbudt internationalt, har vi aftalt at GymDanmark bakker 100% op om disse muligheder, hvilket også indebærer et stort arbejde med at få Erik genvalgt til ledelsen af UEG, på deres kongres i december 2017”.
Erik J. Mogensen følger op; “Anders og jeg har haft en god snak om fremtiden for GymDanmark, og det giver god mening, at Anders med hans erfaring fra mange år i bestyrelsen, er den der kommer til at stå i spidsen for den fortsatte udvikling af GymDanmark, mens jeg kommer til at arbejde for at udnytte de muligheder som et stort internationalt netværk giver GymDanmark og vores gymnaster. Vi udnytter kort og godt det vi begge er stærke til”, slutter Erik J. Mogensen.
Ved spørgsmål kontakt direktør Ditte Okholm-Naut, don@gymdanmark.dk.
Repræsentantskabsmødet finder sted d. 29. oktober – læs mere her