Stor, større, STØRST
Anette Dalsten, dommer i Trampolin
Efter at have dømt OL-testevents i trampolin i både 2008 og 2012, fik jeg midt i december 2015 omsider den eftertragtede e-mail, der meddelte, at jeg var udtaget til at dømme OL-konkurrencerne i Rio 2016. Det var en stor forløsning endelig at nå det sidste skridt som dommer efter jævnligt at have været kampleder til World Cups og VM’er gennem de seneste 6 år. Jeg var stolt over at det mål, jeg satte mig for 8 år siden, omsider blev nået!. Læs mere her
Erik Brandtoft, dommer i Mandlig idrætsgymnastik
Til OL mærkes det, at gymnasterne er særligt fokuserede. Der kikses lidt mindre end ved et VM og kun verdens allerbedste har kunnet kvalificere sig ved VM 2015 i Glasgow eller ved Testkonkurrencen i Rio i april 2016, hvortil jeg også var udpeget som dommer af FIG. Derfor oplevede jeg gymnastik med mange svære og velgennemførte øvelser. Stærkest i erindringen vil nok stå favoritten Epke Zonderlands dramatiske fald fra sin rekordsvære reckøvelses anden Kowacs i reckfinalen og ukraineren Radivilovs overslag med trippelsalto i finalen i spring over hest. Også de mange tilskueres begejstring for de brasilianske gymnaster, der fremkaldte tårer hos en rørt sølvvinder i øvelser på gulv, Diego Hypolito, når råbet ”Brasil” og ”Diego” rungede i den fyldte hal før og efter hans øvelse, vil jeg huske. Læs mere her
Daniel Vidstrup, frivillig ved OL, modtager i Trampolin
Alt er større. Der er flere mennesker, hallerne er større, organisationen er større, sikkerheden etc. Det er charmen og udfordringen. Den brasilianske arbejdsmarkedskultur og OL går ikke just hånd i hånd, og det kunne til tider være udfordrende at finde den rette information som frivillig. Men trods vanskeligheder forløb hele eventet over min forventning. Det er super fedt at være der som frivillig – ikke mindst fordi man er akkrediteret. Der er mange ting som bliver nemmere med en akkreditering i hånden. Vi havde lidt lettere ved at komme rundt med transport, kunne komme ind til forskellige konkurrencer og events, og i al almindelighed var folk en anelse mere hjælpsomme når man havde akkreditering om halsen. Det er en kæmpe oplevelse og det kan stærkt anbefales. For mig var det hver en krone værd. Læs mere her