Trampolinspringere og Tumblere til World Cup
Tumblerne ved World Cup
Landstræner for tumblerne Michael Jensen siger ”World Cuppen ligger rigtig sent på året. For mange af tumblerne har sæsonen varet et helt år så de er efterhånden ved at være “trætte”. Normalt ville vi aldrig tage til World Cup på dette tidspunkt men da resten af året er blottet for konkurrencer pga. OL så tager vi afsted”.
Michael Jensen håber på finalepladser og siger ”Vi har vores to danmarksmestre Anders Wesch og Johanne Nørby med som de rutinerede – mens resten af feltet består af senior world cup debutanter. Største forventninger er der til Anders Wesch, Rasmus Steffensen og Johanne Nørby, hvor vi håber på finalepladser. Vi har en målsætning om tre finalepladser og så håber jeg at vi med nogle gode øvelser kan kæmpe med omkring podiepladseringerne. Specielt Anders og Rasmus har niveauet til det, hvis de rammer deres bedste øvelser. Desuden bliver det spændende at følge alle debutanterne Elias Green, David Erbs, Sara La Cour Hansen og Freja Sørensen”.
Træningen op til World Cuppen har i flere klubber været præget af sommerpause, derfor siger landstræneren ”jeg tror ikke på, at gymnasterne leverer på allerhøjeste hylde denne gang. Dog skal de fleste gymnaster lave noget de har gjort mange gange før så måske kommer der lige den ekstra stil som giver et godt resultat. Banen bliver denne gang Gymnova så det bliver i hvert fald bedre end sidst i Kina” smiler Michael.
Trampolinspringerne ved World Cup
Trampolinlandsholdet har kun været samlet en enkelt gang på træningslejr siden EM i april. Alligevel vurderer fungerende træner for trampolinspringerne Daniel Vidstrup, at klubberne har forberedt springerne på World Cuppen, og siger ”World Cuppen ligger i en turbulent tid, set med danske trampolinbriller, grundet de strukturelle ændringer. Som noget nyt, har truppen udelukkende trænet i egen klub. For trampolin kigger vi frem mod OL i 2020. Det starter med, at vi observerer hvordan OL deltagerne her i 2016 forbereder sig umiddelbart inden afrejse til Brasilien. Feltet består af både OL-deltagere og debutanter, så det bliver spændende at følge konkurrencens udvikling og danskernes endelige placering.”
Hold dig opdateret om danskerne på Facebook og Snapchat @gymdanmark, hvor vi bringer nyheder som de modtages.
Konkurrencer
Fredag er der indledende runder og lørdag finaler. Følg evt. med her på det officielle Eventsite (her kommer også resultater)
Danskerne ved World Cup i Portugal
Tumbling herrer
Anders Emil Wesh, Odense Gymnastikforening
Rasmus Steffensen, Silkeborg P/D
David Erbs, Odense Gymnastikforening
Elias Green, VGF89 (Holstebro)
Tumbling damer
Johanne Nørby, OGF
Sara La Cour Hansen, OGF
Freja Sørensen, Vesterlund Efterskole
Trampolin herrer
Benjamin Kjær, Haslev TT
Jakob Schoppe, Københavns TrampolinKlub
Trampolin damer
Maila Walmod, Roskilde Gymnastiforening
Helena Mogensen, Københavns TrampolinKlub