GymDanmark indtager Tivoli med 1000 gymnaster
På søndag mødes GymDanmarks gymnaster til årets sommershow i Tivoli. Gymnastikken bliver sluppet løs i det fri i Tivolis smukke rammer. Gymnaster fra hele landet mødes i et inferno af trampolinspring i svimlende højder, smukke rytmiske gymnaster, sportsakrobater i fantastiske formationer og sjippere i hæsblæsende tempo.
Opvisning når det er bedst
Det er noget ganske særligt at være udvalgt til at repræsentere GymDanmark i Tivoli, og holdene gør deres bedste for at levere et seværdigt show for publikummet på Plænen. Der bliver mulighed for at opleve både opvisnings- og konkurrencegymnaster, når GymDanmark folder paletten ud i Tivoli. I alt 1000 gymnaster fra 26 foreninger vil være tilsetde i den gamle have i København.
Tivoli-dysten
GymDanmark er kendt for konkurrencerne, og dem har vi taget med i Tivoli – i løbet af dagen bliver det muligt at dyste i følgende konkurrencer; “Rope vs. Trampolin”, “Håndstandskonkurrence”, “Katete” og “Y-balance”.
Praktisk info
Gymnastik i Tivoli 2015 afholdes søndag d. 26. juni fra kl. 12.00 til 20.10 på Plænen. Find programmet her
Deltagende foreninger:
- Ballerup GF
- Bellinge Gymnasterne
- Bøvlinge Idrætsefterskole
- DHG Gymnastik
- Espergærde IF
- Farum GF
- Gladsaxe IF
- Greve Gymnastik og Trampolin
- Gymnastikforeningen Øbro
- Hammel Gymnastikforening
- Helsingør GF
- Jerne Idrætsforening
- Karlslunde IF
- Køge Bugt GF
- Københavns TrampolinKlub
- Lillerød GF
- Lyngby Gentofte Gymnastik
- Næsby
- Slagelse GF
- SGI
- SOR IF
- Sorø Gymnastik Forening
- Svenninge Sporsacro
- Spangsbjerg GF
- Vejlby IK
- Vedbæk
- Århus 1900