DM i Rope Skipping, Gug vinder for 16. år i træk
Indsendt af: Christine Møller Jensen, Gug Rope Skipping Team
Ved Danmarksmesterskaberne i Rope Skipping, som blev afholdt d. 1/5 i Fredericia, lykkedes det Gug Rope Skipping Team at sikre sig titlen som Danmarksmestre for sekstende år i træk!
Holdet bestående af Fie Lindschouw, Mathilde Hammer, Helena Jensen, Asta Heltborg og Christine Jensen sikrede sig en sikker guldmedalje og titlen som Danmarksmestre 2016 i rækken international 15+. Det lykkedes derudover holdet at vinde 4 disciplin-guldmedaljer og 2 disciplin-sølvmedaljer.
Holdet bestående af Emilie Petersen, Thea Jonassen, Pernille Mogensen, Anna Enggaard og Cathrine Nygaard sjippede sig til en flot 4. plads. Derudover vandt holdet 2 sølvmedaljer i enkelte discipliner.
Stort tillykke til de dygtige sjippere og trænere!
Det næste, der venter forude, er dansk/svensk mesterskab, der afholdes i Lillerød, efterfulgt af verdensmesterskaberne, der afholdes i Sverige til sommer.