Medaljeregn ved EM i Trampolin, Tumbling og DMT - GymDanmark

Medaljeregn ved EM i Trampolin, Tumbling og DMT

”Det har været en fantastisk weekend for Tumbling. De mange finalepladser i de forskellige klasser viser, at vi er med helt i toppen af tumbling i Europa. Jeg vil gerne rose det meget kompetente landstrænerteam som står bag tumbling i Danmark, de har arbejdet målrettet og professionelt. Det tegner til en lys fremtid for tumbling. Politisk vil jeg arbejde for bedre betingelser for Tumbling i Danmark. For trampolins vedkommende har det på senior siden været et blandet EM, men en sølvmedalje i junior synkron giver håb om fremtiden”, fortæller en meget glad og stolt formand for GymDanmark, Flemming Knudsen.

Se alle resultater her

Læs alt om EM her

Europamester individuelt og bronze i holdkonkurrencen til de danske junior tumblere
“Dette er den bedste konkurrence jeg nogensinde har været med til, hvor al planlægning og optakt er gået op i en højere enhed. Over all har dette været et fantastisk EM, hvor der kun har været små ubetydelige fejl. Det lykkedes som forventet at få Rasmus Steffensen i finalen, hvor han leverede en fantastisk præstation, som sikrede en historisk guldmedalje’ fortæller Sebastian Bro, Junior Landstræner og fortsætter ‘Drengene var allerede fra start sikret en finaleplads og fik en fortjent bronze medalje, med en score tilsvarende 1. pladsen ved EM for to år siden – Jeg er meget glad”

Det bedste EM for dansk tumbling
“Målsætningen for seniortumblerne til EM var en bronzemedalje til herrerne i holdfinalen, to mand i finalen og en i damefinalen – ud over dette håbede de at slå England i holdfinalen. På trods af at alle målsætningerne ikke blev opnået er dette det bedste EM for Tumbling nogensinde. Alle nationer har vist et højt niveau. Niveauet er all over siden sidste EM blevet væsentlig højere, dette gælder også de danske tumblere”, fortæller landstræner Michael Jensen.

Individuelt opnåede Anders Wesch en fornem 5. plads kun 0,4 point fra bronze og med 1,5 point til guldet. Den placering sikrede han sig blandt andet ved at udføre dagens sværeste moment i herrekonkurrencen, en strakt killer (dobbelt strakt med 4 skruer). Også Lasse Pihl imponerede i finalen hvor han sprang sig til en flot 7. plads. På kvindesiden fuldførte Johanne Nørby et flot EM med 5 sikre øvelser og fik en fortjent 6. plads. Damerne tager samlet en 4. plads med hjem i holdfinalen.


Overraskende sølvmedalje i trampolin

“I synkron finalen lavede Carl Emil Jernov og Kristoffer Klingenbjerg en rigtig flot øvelse, som sikrede dem en sølvmedalje. Dette er primært klubtrænere og tidligere træneres fortjeneste i forhold til optakten til EM. Jeg er meget stolt og tilfreds med at vi får en medalje med hjem og at alle køre deres øvelser uden kiks”, fortæller midlertidig junior landstræner i Trampolin,  Daniel Vidstrup. Desværre lykkedes det ikke hverken for mændene eller damerne, at kvalificere sig til senior-finalerne.

MEDALJEVINDERE VED EM

  • Junior Europamester i Tumbling: Rasmus Steffensen (Silkeborg P-D)
  • Bronze, Herrer Tumbling for hold: Anders Emil Wesch (Odense GF), Lasse Pihl Høi Sørensen (Odense GF), Magnus Eskesen (Odense GF), Oliver Steen Termansen (Outrup GUB)
  • Sølv, Drenge Junior Synkron: Kristoffer Klingenbjerg (Odense GF), Carl Emil Jernov (Spring Team Nordjylland)
  • Bronze, Junior Hold Tumbling: Rasmus Steffensen (Silkeborg P-D) Andreas Leino Lucassen (Odense GF), Emil Vibæk Frederiksen (Odense GF), Alexander Bredvig (Outrup GUB)

Velkomst i lufthavnen
De danske medaljevindere vil ankomme i Københavns lufthavn mandag d. 4. april 2016 kl. 18.15. Her modtager vi EM-heltene, Alle er velkommen. (HOLD ØJE med GymDanmarks Facebook, hvor eventuelle forsinkelser på ankomsten annonceres)

 

Spil og vind!

Er du klar på årets juleudfordring? Grib chancen, slå mulvarpene og deltag i konkurrencen og gavekort til Chopar og Fitness Engros.

Spil nu