To danske gymnaster i finalen ved NM på hjemmebane
Nordens absolut bedste rytmiske gymnaster er i denne weekend samlet i Taastrup-hallerne til en fantastisk udgave af de Nordiske Mesterskaber i Rytmisk Sports Gymnastik 2016.
Det er mange år siden at der har været dansk deltagelse ved NM-finalerne, men de to danske piger Joline Steinhoff (TIK) og Josefie Elgaard (Hjerting IF) klarede det på fineste vis og de blev båret frem af et fantastisk publikum.
Joline Steinhoff skal repræsentere Danmark i finalen med redskabet tøndebånd og Josefie Elgaard med køller.
Begge piger er enige om, at få fejl var afgørende i dag ‘Vi undgik de ting som giver store fradrag, som blandt tab af redskab, og så nød vi det rigtig meget, og det kunne man nok godt se’ smiler pigerne, som glæder sig rigtig meget til i morgen søndag, til finalerne.
Stabile gode danske resultater
Der var i alt 14 piger fra Danmark repræsenteret i både den individuelle konkurrence (junior/senior) og i gruppe konkurrencen (senior). Danskerne leverede nogle flotte og stabile præstationer, men måtte desværre se favoritterne fra Finland og Norge lægge et højt niveau. Især Finland var helt urørlige i mange af håndredskaberne og leverede serier med høj sværhed og utrolig sikkerhed.
Finalerne kan se i morgen i Taastrup Idrætshal fra kl. 10.45 – find programmet her og ellers er der mulighed for at følge med på LIVE STREAM her
Se video og billeder på social media
Besøg Facebook-siden for at følge med i hvad der sker i Rytmisk Gymnastik og ved NM.
Kig også forbi GymDanmarks Instagram, her giver vi dig stemning i billeder og video. #gymdanmark #nmrsg #gymelite
Piger fra T.I.K overtager GymDanmarks Snapchat fredag til søndag i forbindelse med NM. Følg dem på Snapchat, søg efter gymdanmark.