Nordens bedste gymnaster mødes i Taastrup - GymDanmark

Nordens bedste gymnaster mødes i Taastrup

Nu har du chancen for at se nordens bedste gymnaster inden for Rytmisk Sports Gymnastik kæmpe om æren og titlen som norden bedste. Der vil med garanti være masser af spænding, når gymnasterne kaster sig ud i at vise hvad de kan med blandt andet bold og vimpel. GymDanmark og TIK-gymnastik inviterer dig til Nordisk Mesterskab i Rytmisk Sports Gymnastik d. 12-13. marts i Tastrup Idrætshal. Tag hele familien med til en fantastisk weekend og kom og hep på de danske gymnaster – sæt stort kryds i kalenderen allerede nu.

Rytmisk Sports Gymnastik hører til blandt de absolut smukkeste gymnastikdiscipliner. Disciplinen kræver dog mere end femininitet og elegance, da der også stilles store krav til smidighed og styrke. Der konkurrences både individuelt og i grupper.

PRAKTISK INFO:

Dato: 12.-13. marts 2016
HvorTaastrup Idrætshaller, Parkvej 78, 2630 Taastrup
Billetter: Dagsbilletter: 75 kr., Partoutbillet (2 dage): 130 kr. og børn under 12 år: 30 kr. Billetter købes i døren.

Sociale Sites
Besøg Facebook-siden for at følge med i hvad der sker i Rytmisk Gymnastik
Find flere informationer omkring eventen her