GymDanmark søger værtsforeninger til hjælpetræneruddannelsen - GymDanmark

GymDanmark søger værtsforeninger til hjælpetræneruddannelsen

 

GymDanmark er i fuld sving med at planlægge næste sæsons træneruddannelser. Vores hjælpetræneruddannelse (1-2 træner) er på 8 timer og afholdes typisk over én lørdag eller søndag i august til oktober måned.
Som værtsforening ligger I lokaler til uddannelsen. Til gengæld kvitterer vi med en gratis plads på kurset. Derudover kan i selvfølgelig spare transportudgifter til resten af flokken, der selvfølgelig også skal på hjælpetræneruddannelse.

Er I interesserede i at blive værtforening, så kontakt uddannelsesansvarlig Pil Christiane Lindekron og hør nærmere. Hav gerne en dato eller to klar hvor det kunne passe jer at ligge lokaler til sådan en uddannelse.
Deadline for ansøgning er : 26. oktober 2015

Hvad indeholder 1-2 træner (hjælpetræner)
På 1-2-Træner-kurset klæder vi dig på til at tage hul på trænerrollen både før, under og efter træning. Kurset varer 8 timer og består af to moduler:
Modul 1 gør dig i stand til at forholde dig til den nye rolle som hjælpetræner. Du får input til de overvejelser man bør gøre sig, når målet er at skabe en sjov og udfordrende træning.
Modul 2 fokuserer på gymnastik. Her får du inspiration til konkrete øvelser og forslag til, hvordan du kan sammensætte træningen.
 
 Som kursist får man:
– praktisk kompetence i at undervise, fejlrette og tilpasse øvelser
– indsigt i organisering af træning samt sociale faktorer
– kendskab til hvor man henter inspiration til nye øvelser
– kursushæfter, app med video af øvelser, smarte øvelseskort, T-shirt

1-2 træner er første step i GymDanmarks træneruddannelse