DM U17 i trampolin veloverstået - GymDanmark

DM U17 i trampolin veloverstået

Af Josephine Iversen

Dagen startede med fælles opvarmning og de højtflyvende trampolinspringere var fyldt med energi – klar til at kæmpe om medaljerne, og vise deres værd til en WAGC kvalifikation.

Benjamin vinder for 4 år i træk

Ikke så overraskende vandt Benjamin Kjær, fra Haslev HTT, guldet i herrer kategorien. Benjamin gennemførte endnu engang alle sine øvelser til ug, og vandt for fjerde og sidste år i træk, U17 mesterskabet. Sølvet blev vundet af lokale Ben Pakes fra Odense gymnastikforening, som det sidste års tid har haft et kompliceret skadesforløb – i dag viste han dog flot form. Bronzemedaljen gik overraskende til Peter Sørensen, fra Springteam Nordjylland.

Sara Lindal tager sejren i damerækken

Der var lagt op til hård og spændende kamp i damerækken, de to rivaliserende klubkollegaer, Vanessa Smith og Sara Lindahl fra Haslev HTT, kæmpede om guldet. Sara, som netop er flyttet til England for at fokusere på træning det næste år, vandt dog guldet, og Vanessa tog sølvmedaljen. Bronzemedaljen blev vundet af Kit Høgelund, fra Greve gymnastik og trampolin. Med dette resultat placerer damerne sig på nøjagtig samme måde som ved sidste års DM U17.

Også i synkron brillerede Sara Lindahl. Sammen med sin synkron-makker Vanessa Rae Smith vandt de titlen som danmarksmestre under 17 år. Stabile øvelser i både indledende runder, og i finalen, sikrede dem guldet. Smilla Thea Jensen og Sara Sarosi (KTK) vinder sølv. Sofie Lundorff Hansen (OGF) og Nanna Peetz (Haslev TT) kom på en delt 3. plads med Frida Forsby og Filippa Nemeth Madsen (begge fra KTK).

Spændende herresynkronfinale

I synkron var der pres på favoritterne, Benjamin Kjær og Martin Wagner. Efter de indledede runder lå makkerparret, efter en urolig start, nummer 2, overgået af Carl Emil Jernov og Peter Sørensen, fra Springteam Nordjylland. Finalen startede fra 0, og endnu engang leverede nordjyderne en veludført finaleøvelse, som bragte dem til guldet. Sølvet blev erobret af Lucas Cheung, HTT, og Mathias Jensen, Greve gymnastik og trampolin. Bronzemedaljen blev vundet af synkronparret fra Københavns trampolinklub, Jacob Rasmussen og Oscar Andersen.

Klar til WAGC

Trampolin profilen Martin Wagner kiksede desværre sin individuelle fri øvelse, men vandt Gustav Kræmer pokalen, for dagens bedste obligatoriske karakter. Med WAGC for øje til december, var der især pres på springerne i dag – og de leverede. Læs mere om gymnasterne fra KTK, indsendt af KTK

En dag er veloverstået med både overraskende og flotte resultater. Det bliver spændende at følge med i hvilke springere der bliver udtaget til WAGC. Følg fortsat gymnasternes vej frem mod WAGC:

Følg gymnasternes vej til VM og WAGC her
Hold dig opdateret på de sociale medier, her kommer du helt tæt på gymnasterne og kan boltre dig i billeder og video.

  • Facebook – officielt VM-site
  • Instagram – officielt VM-profil
  • SnapChat – følg de danske profiler wch2015 og gymdanmark
  • www.wch2015.dk – officielt website
    #wch2015, #worldchampionships2015, #gymdanmark #gymelite #visitfyn #thisisodense #sporteventdk #trampolin #tumbling #dmt

Mere om VM og WAGC
FIGs VM2015 i trampolin, tumbling og DMT arrangeres af GymDanmark i tæt samarbejde med Udvikling Fyn og Sport Event Denmark. Odense skaber rammerne, gymnasterne dramaet, de frivillige skaber passionen, og publikum den fantastiske stemning.

Billetsalg til VM via billetnet

  • VM2015 i trampolin, tumbling og DMT afgøres Sparekassen Arena Fyn i Odense, den 26. – 29. november
  • WAGC2015 (World Age Group Competition) for ungdomsårgangene afholdes fra den 3. – 6. december, også i Arena Fyn
  • VM2015 er officiel kvalifikation til OL2016 – læs mere om OL-kvalifikation her
  • Det er danske VM-profiler, regerende verdensmestre og OL-gymnaster, der har sigtekornet rettet mod en VM-medalje 
  • VM og WAGC 2015 afholdes med mere end 2.000 topatleter fra mere end 45 lande
  • Det er anden gang i historien, at VM i Trampolin & Tumbling finder sted på dansk jord. Første gang var ved VM i 2001 – ligeledes i Odense