Dansk DMT landshold med til VM
Søndag den 16. august blev der afholdt udtagelse af gymnaster til DMT (dobbelt mini trampolin) på gymnastikhøjskolen i Ollerup. Formålet med udtagelsen var at vurdere om der var et gymnastisk niveau for, at drømmen om dansk deltagelse ved VM og WAGC (World age group competition) på hjemmebane senere i år kunne gå i opfyldelse– og det gjorde den.
Gymnasterne blev vurderet af to danske internationale dommere i DMT, nemlig Anette Dalsten og Erik Juhl Mogensen. I samråd med formand for Eliteudvalget, Anders Jacobsen og elitechef i GymDanmark Henrik Bertelsen, vurderede de at niveauet var så højt, at der bliver tale om dansk deltagelse af fire senior herrer til VM og tre juniorer til WAGC.
Elitechef i GymDanmark Henrik Bertelsen siger ’Det er altid interessant når nye gymnastikaktiviteter starter op, og lige nøjagtig DMT er speciel interessant fordi vi har så mange gymnaster i GymDanmark der er fortrolige med minitrampolinen. Med relativ kort tilpasning og træning er de på højt internationalt niveau. Jeg glæder mig til at følge gymnasternes præstationer ved VM og disciplinens udvikling i fremtiden’
Få den ultimative gymnastikoplevelse, køb dine VM-billetter her
Endelig udtagelse sidst i oktober
Da udtagelsen ikke gjaldt om at sætte navn på gymnasterne til de eftertragtede pladser, er muligheden for at deltage til VM/WAGC stadig åben for alle gymnaster. Gymnaster med interesse for DMT skal derfor skynde sig at melde sig under fanerne for at komme i betragtning.
Det bliver spændende at følge danskerne ved følgende kommende konkurrencer:
26.-27. sep. i Antwerpen
3.-4. oktober i Stockholm
14. nov. i Göteborg
I løbet af efteråret vil ansvarlig seniorlandstræner Niels Henrik Nielsen og ansvarlig juniorlandstræner Anders Winther sætte navne på deltagerne.
Mere om DMT
DMT er en ny aktivitet i Danmark og opstarten af disciplinen er derfor baseret på frivillighed fra trænere, og støtte fra gode samarbejdspartnere, herunder Ollerup Gymnastikhøjskole, Gymnastikefterskolen Stevns, Eurotramp og PE-redskaber. På den korte bane er formålet med at starte disciplinen op, at sikre en dansk deltagelse ved VM/WAGC, og på den lange bane at understøtte og hjælpe med opbygning af træningsmiljøer i GymDanmarks foreninger.
Følg gymnasternes vej til VM2015 her
Hold dig opdateret på de sociale medier, her kommer du helt tæt på gymnasterne og kan boltre dig i billeder og video.
- Facebook – officielt VM-site
- Instagram – officielt VM-profil
- SnapChat – følg de danske profiler wch2015
- #wch2015, #worldchampionships2015, #gymdanmark #gymelite #visitfyn #thisisodense #sporteventdk #trampolin #tumbling #dmt