VM-profiler på det flyvende tæppe
VM i trampolin og tumbling 2015 er sidste led i den tretrinsraket, som startede med World Cup i 2011 og efterfulgtes af World Cup i 2013. I løbet af H. C. Andersen festivalen, vil man i den fynske hovedstad mærke, at kulminationen nærmer sig med hastige skridt. Når tusmørket sænker sig i Det Osmanniske Rige ved Brandts forvandler trampolinen sig nemlig til et flyvende tæppe og tumblingbanen omgives af østens mystik.
“Det er afgørende for os, at den helt almindelige dansker får øjnene op for, hvor spektakulær trampolin- og tumblingsporten er. Vi viste det ved Havnekulturfestivalen i maj, vi gør det igen ved H. C. Andersen festivalen her i august, og i løbet af efteråret vil man også kunne støde på roterende tumblere og højtflyvende trampolinspringere i det odenseanske byrum”, fortæller formand for GymDanmark Flemming Knudsen og fortsætter: “VM2015 er kulminationen på flere års dedikeret arbejde med afholdelse af internationale gymnastik events på højeste internationale niveau i Danmark, og det vi kommer til at opleve i Odense til november er for alle, der elsker fart, højde og tempo”.
Mød gymnasterne og kom tæt på sporten
Midt i det Osmanniske Riges bazar i området ved Brandts har GymDanmark skabt en trampolin- og tumblingoase, der oser af såvel tempo som højde. VM-profiler og lokale gymnaster indtager byrummet og viser noget af det, de gør bedst. Der bliver rig lejlighed til at få en snak med profilerne og komme helt tæt på den højtflyvende og tempofyldte sport. Og så bliver der ikke mindst mulighed for selv at hoppe ombord i både trampolin og airtrack. Her kan odenseanere såvel som festivalgæster teste deres egen kropsmotor, mens gymnasterne deler ud af deres tips og tricks.
”H.C. Andersen Festivalen sætter igen i år Odense på den anden ende med rigtig mange spændende oplevelser, og når VM-profilerne udfordrer luftrummet i Det Osmannske Rige ved Brandts, bliver det eventyrligt for både store og små. Arrangementet er et godt eksempel på, hvordan vi i Odense løfter vores sport events ud på gader og stræder og skaber helt unikke oplevelser sammen med byens borgere og besøgende – og ikke mindst i tæt samarbejde med andre kulturevents i byen”, siger Jane Jegind, næstformand for Sport Event Fyn og by- og kulturrådmand i Odense.
”Med VM 2015 har vi taget springet til øverste trin af den tre-trinsraket, som vores satsning bestod af. Sammen med GymDanmark og Udvikling Fyn har vi lært af de to world cups, vi har afviklet og er nu fuldstændig klar til at invitere hele gymnastikverden indenfor til kampen om VM-placeringer og OL-kvalifikationer,” siger Lars Lundov, direktør, Sport Event Denmark.
Du kan møde VM-profiler, lokale- og andre dygtige gymnaster og se dem i aktion på følgende tidspunkter:
Onsdag kl. 21. – 21.30
Lokale gymnaster fra Odense Gymnastikforening.
Torsdag kl. 21 – 21.30
Tumblere: Anders Wesch fra Odense Gymnastikforening, Adam Scharf Matthiesen/Danmarksmester 2015 fra Odense Gymnastikforening, Oliver Thermansen fra Outrup GUB, Johanne Lassen Nørby fra Odense Gymnastikforening, samt lokale tumblere fra Odense Gymnastikforening.
Fredag kl. 21 – 21.30
Trampolinspringere: Daniel Præst/Danmarksmester 2015 fra Haslev TT, Christian Andersen fra Haslev TT, Benjamin Kjær fra Haslev TT, Martin Wagner fra Københavns Trampolinklub og Maila Walmod fra Roskilde Trampolinklub, samt lokale trampolinspringere fra Odense Gymnastikforening.
Lørdag kl. 13 – 13.30
Tumblere: Anders Wesch fra Odense Gymnastikforening, Adam Scharf Matthiesen/Danmarksmester 2015 fra Odense Gymnastikforening, Oliver Thermansen fra Outrup GUB, Johanne Lassen Nørby fra Odense Gymnastikforening, Anne-Sofie Juhl Jørgensen/Danmarksmester 2015 fra VGF89, og Johan Hvidemose fra Odense Gymnastikforening.
Lørdag kl. 13 – 13.30 + 16 – 16.30
Trampolinspringere: Daniel Præst/Danmarksmester 2015 fra Haslev TT, Christian Andersen fra Haslev TT, Benjamin Kjær fra Haslev TT, Martin Wagner fra Københavns Trampolinklub og Maila Walmod fra Roskilde Trampolinklub, samt lokale trampolinspringere fra Odense Gymnastikforening.
Smag, duft og mærk din krop
Prøv din egen kropsmotor midt i bazarens guld og mystik. GymDanmark giver dig en hånd til tricks og højtflyvende spring og hurtige hop. Test dit eget vovemod og varm op sammen med GymDanmark til Verdensmesterskabet i Odense. Se programmet her
VM fakta
- Det er anden gang i historien, at VM i Trampolin & Tumbling finder sted på dansk jord. Første gang VM var i 2001 – ligeledes i Odense
- VM2015 afholdes med 500 topatleter fra mere end 45 lande
- VM2015 afgøres i hjertet af Danmark i Arena Fyn i Odense. VM (Seniorer) fra den 26. – 29. november, og WAGC (ungdomsårgange) fra den 3. – 6. december
- VM2015 er officiel kvalifikation til OL2016 – læs mere om OL-kvalifikation her
- Det er forsvarende danmarksmestre, regerende verdensmestre og OL-gymnaster, der går efter VM-medaljer og kvalifikation til OL i 2016
- Sammen med det internationale gymnastikforbund FIG, arrangeres VM2015 af GymDanmark i tæt samarbejde med ’Udvikling Fyn’ og ’Sport Event Denmark’
Få de bedste pladser til VM2015, køb billetter her
Læs mere om VM2015 og de danske trampolinspringere og tumblere her
Se VM-partnere her
Presseakkreditering til VM2015 her