Daniel Præst klarer VM kravet – juniorer vinder medaljer!
Af: Josephine Iversen
Daniel Præst klarer VM kravet
Daniel Præst lavede to rigtig gode indledende øvelser, og lå nummer to inden finalen. Hans samlede score for de indledene øvelser blev på 104,7 point, hele 6,7 point over VM kravet! VM kravet er 46 point i den obligatoriske øvelse, og 52 point i den frie øvelse med en vanskelighed på 15.00. Samlet set endte Daniel som nummer 7, og om sin præstation siger han selv: “Jeg er over VM kravet, hvilket jeg selvfølgelig er super godt tilfreds med, men jeg er lidt skuffet over min præstation i finalen, da ham der løb med sejren lavede en finaleøvelse med lavere score, end hvad jeg præsterede i de indledene runder. Min konklusion må være at jeg skal hjem og have fokus på mine udgange og min stabilitet!”
Den anden top herre seniorspringer, Christian Andersen kom utrolig tæt på en medalje, men endte på en samlet fjerde plads. Christian blev dog nummer to i en særskilt konkurrence, nemlig two trick – en konkurrence som går ud på at lave to spring, som skal være så svære, og seje, som overhovedet muligt.
Se video fra two trick konkurrencen her – Christian har rødt/hvidt på.
Hos senior damerne endte den danske kvindelige trampolin profil Maila Walmod på en samlet syvende plads. Maila er godt på vej tilbage igen i den internationale top efter hendes lange skades forløb med en ødelagt fod.
Succesfulde juniorer
GymDanmark’s stortalent i trampolinspring, Benjamin Kjær, beviste endnu engang sit værd, og vandt guld i juniorrækken. Benjamin har haft et forrygende forår, og efter andenpladsen ved senior DM weekenden forinden, trådte han helt op på toppen af skamlen ved Frivolten Cup, med guldet om halsen. Tre overbevisende øvelser førte ham til sejren, som var yderst velfortjent.
I junior drenge rækken gik bronzemedaljen til et andet dansk ungt talent, nemlig Martin Wagner, som også fuldførte 3 gode øvelser, og fik en velfortjent tredjeplads.
Hos junior piger blev det til endnu en dansk medalje. Det unge talent, Sara Lindahl, sikrede sig nemlig en flot bronzemedalje, efter 3 flotte veludførte øvelser.
Benjamin Kjær & Sara Lindahl
Vejen mod VM
Alt i alt en god konkurrence for de danske springere, og især overbevisende øvelser og præstationer fra de unge danske juniorspringere. Det skal især blive spændende at følge dem frem mod vejen til VM i november.
Du kan læse mere om VM, og købe biletter, på den officielle VM hjemmeside her.
Husk også at følge det danske trampolin, og tumbling, landshold på snapchat: wch2015
VM på instagram: worldchampionship2015
#wch2015 #worldchampionship2015 #AllForTrampoline