Speakerpar fra EM2012 er tilbage til Winners Final - GymDanmark

Speakerpar fra EM2012 er tilbage til Winners Final

Det bliver et brag af et Danmarksmesterskab som afvikles ved Winners Final i Teamgym  – alle række er repræsenteret fra micro til senior.
Der kåres ikke mindre end 12 danske mestre på en og samme dag, så dette vil være det største Danmarksmesterskab inden for TeamGym nogensinde.

Det blive en fantastisk kulisse i Randers Arena og til at få publikum i den rette stemning, har speakerparret fra EM i TeamGym 2012 og NM 2013 sagt ja til at guide publikum og gymnaster gennem dagen.

Jimmy Bøjgaard også kendt som sportsjournalist, og vært på blandt andet Zulu Djælveræs glæder sig særligt til denne oplevelse:

– Det er fedt at være tilbage igen. TeamGym er en seværdig og underholdende gymnastikdisciplin, som jeg efterhånden har et godt kendskab til. Jeg glæder mig til at være med til at få taget til at løfte sig og se TeamGym når det er bedst.

Makkeren Ole Rasmussen er en kendt person i TeamGym miljøet, og fungerer blandet andet også som dommer, derfor mener han at makkerparret Bøjgaard og Rasmussen fungerer så godt.

 – Først og fremmest er det fedt at Jimmy har sagt ja til opgaven. Vi er et godt makkerpar, dels pga. vi har arbejdet sammen tidligere, men også da vi har hver vores indgangsvinkel til opgaven. Jeg ser frem til en dag med masser af stemning og energi i hallen, vi skal nok gøres vores.

 
De første deltagere til Winners Final findes på lørdag 
Holdene kvalificerer sig til Winners Final ved forbundsmesterskabet, og de fire bedste inden for hver aldersgruppe kommer videre til Winners Final. De første hold til at kvalificere sig til Winners Final er microholdene – dette sker ved forbundsmesterskabet på lørdag d. 16. maj i Gladsaxe. Der bliver kamp om pladserne og de fire bedste microhold i mix, drenge og pigerækken, kan ses ved Winners final.
De andre aldersgrupper har forbundsmesterskaber i løbet af den næste måned frem mod Winners Final.

 
PRAKTISK INFO
Sted: Arena Randers
Tid: Lørdag d. 13. juni kl. 9.00-18.30
Indgang: Billet: 100 kr. (gebyr 15 kr.)og kan købes hos Billetnet.dk, billet i døren koster 125 kr.

Winners Final i TeamGym  bliver afholdt i samarbejde med Udvalget for TeamGym, GymDanmark, og Randers gymnastiske Forening.

#teamgym, #gymelite,