GymHovedstaden søger formand og udvalgsmedlemmer - GymDanmark

GymHovedstaden søger formand og udvalgsmedlemmer

 

GymHovedstaden er en af 6 regioner under GymDanmark. Regionerne opstod, da GymDanmarks nye struktur blev en realitet i 2012.

GymHovedstaden er kommet fint fra start, og der er igangsat flere aktiviteter, der har – eller er ved at få – velfungerende styregrupper, der står for den enkelte aktivitet. GymHovedstaden står dog pt. uden formand (da den tidligere formand er blevet ansat på forbundskontoret) og udvalgsmedlemmer, og vi leder derfor efter de rette personer, der har tid og lyst til at lægge nogle frivillige kræfter i GymHovedstaden.

 

Du får:

– Ansvaret for en region med masser af muligheder og velvilje til at gå ind i projekter.

– Mulighed for at sidde med i Gymnastik for Alle udvalget som regionsrepræsentant, og dermed påvirke breddegymnastikken nationalt.

– Mulighed for at udvikle og igangsætte helt nye aktiviteter i regionen.

– Mulighed for at “sætte dit eget hold” i udvalget, med støtte fra den regionale konsulent, og de tidligere og nuværende frivillige i GymHovedstaden. 

– En masse oplevelser sammen med andre gymnastikentusiaster.

– Frie tøjler til at skabe de arrangementer og aktiviteter som du brænder for – om det så er seniortræninger, foreningstræf, fælles springdag eller events for frivillige. Der er ingen  forudbestemte målsætninger du skal leve op til. Du er selv med til at målsætte.

– Mulighed for at sidde med i GymDanmarks hovedbestyrelse. GymFyn, GymSjælland og GymHovedstaden vælger en repræsentant til Hovedbestyrelsen. Pt. har Bettina Krumbæk fra GymSjælland det sæde.

 

Vi håber du:

– Har stor interesse for gymnastikken på tværs af disciplinerne.

– Kan se mulighederne i at lave aktiviteter på tværs af lokalforeningerne.

– Vil fortsætte de aktiviteter, der allerede er i gang som eksempelvis Gymnasternes Dag og Pinsestævne på Bornholm.

– Vil byde ind med din person, og dit engagement.

 

Regionerne er en prioritet i GymDanmark, og der er derfor også stor opbakning til dem. I GymHovedstaden har de oplevet god energi omkring de projekter de har startet op, og en velvilje til at hjælpe til med nye tiltag fra GymDanmarks side. 

Regionsformændene i hele landet vil gerne dele erfaringer, og de inspirerer hinanden til nye tiltag. Der er tilknyttet en regional konsulent til hver region, og i GymHovedstaden er det den tidligere formand, der er tilknyttet. Det betyder at den viden og de erfaringer den tidligere formand har nu er en ressource på forbundskontoret for det nye udvalg.

Er du interesseret eller har du nogle spørgsmål, så kontakt Karina på kvj@gymdanmark.dk