Velkommen til ny kollega på forbundskontoret
Den 1. februar har vi på forbundskontoret budt velkommen til Karen Schjønning, som er projektansat i perioden frem til VM i Trampolin, Tumbling og DMT 2015. Karen får base på forbundskontoret i Brøndby og vil primært beskæftige sig med at planlægge, koordinere, afvikle og markedsføre fire sidevents før VM og fanzonen under VM. Desuden vil Karen løse en række ad hoc opgaver i forbindelse med VM. Karen er ansat på 20 timer om ugen og vil typisk være på kontoret 1-2 dage om ugen.
Karen glæder sig til at komme i arbejdstøjet og siger -Jeg er uddannet til at arbejde med oplevelser og kommunikation og har over 20 års erfaring fra store som små opgaver. Jeg har blandt meget præsenteret eksempelvis Jude Law som Hamlet i slotsgården på Kronborg Slot. Jeg har altid fokus på muligheder og detaljer og får min energi og holder min motivation ved, at samarbejde med og blandt mange mennesker, og det bliver der vist rigeligt brug for i forbindelse med de spændende Site-Events til VM- smiler Karen.
Du kan fange Karen på mail ksc@gymdanmark.dk, tlf. 4096 6070.