Trampolinspringere i talentprogram - GymDanmark

Trampolinspringere i talentprogram

Fra junior til seniorrækkerne
Juniorlandstræner Anette Dalsten siger ’Den store udfordring efter en god periode med to finalepladser i 15-16 års rækken til WAG i 2013 og 2014, samt en flot sølvmedalje ved junior-EM 2014, er at hjælpe Benjamin og Martin til overgangen fra junior- til seniortrampolin. Niveauet er uhyggeligt højt hos seniorerne, og her tager det nogle år, inden man kan være med i toppen. I det kommende år skal både vanskelighed og højde øges betragteligt, og DET kræver hård, systematisk og målrettet træning. Dette parret med ungdomsuddannelse skal nok blive svært. Som alle andre juniorer, der skal til at være seniorer, skal de nu lære ikke at få finalepladser og medaljer hele tiden. Det bliver en mentalt hård proces, men det gode træningsmiljø på landsholdet vil helt sikkert hjælpe dem på vej’.
 
Derfor er Benjamin og Martin udtaget
Benjamin Salo Kjær og Martin Wagner Christensen har både individuelt og sammen som synkronmakkerpar, markeret sig i indeværende sæson med en sølv-medalje ved Junior EM synkron, en 7. plads ved WAG i synkron (blev nr. 1 i kvalifikationen) og en hhv. 5. og 16. plads individuelt.
Mere om Benjamin Salo Kjær
Benjamin bor i Næstved og træner i HTT under ledelse af Anette Dalsten og Bo Tureby. Desuden træner Benjamin tre gange ugentligt med junior- og seniorlandsholdet i Idrættens Hus under ledelse af hhv. juniorlandstræner Anette Dalsten og seniorlandstræner Bo Tureby. Benjamin går på første år i HTX i Næstved i et fireårigt forløb. Benjamin er træningsivrig, har et højt teknisk niveau, god til at præstere når det gælder, er stabil og ambitiøs.
Trænere: Anette Dalsten og Bo Tureby, Haslev Trampolin og landsholdstrænere.
 
Individuelle resultater
Nr. 26 ved WAGC* 2013 i Sofia, Bulgarien
Nr. 25 ved Junior EM 2014, Guimaraes, Portugal
Dansk mester for juniorer 2014
Nr. 2 DM for seniorer individuelt 2014
Nr. 2 Loulé Cup juniorer, Portugal 2014
Nordisk Mester 2014
Nr. 5 WAGC* Daytona Beach 2014

Mere om Martin Wagner Christensen
Martin er 16 år og træner dagligt i KTK ledelse af Uffe Ehlers og med hjælp fra Peter Jensen. Desuden træner Martin tre gange ugentligt med junior- og seniorlandsholdet i Idrættens Hus under ledelse af hhv. juniorlandstræner Anette Dalsten og seniorlandstræner Bo Tureby. Martin går i 1. G på Falkonergårdens Gymnasium på et fireårigt forløb. Martin er en meget stilig og elegant trampolinspringer, han er hårdtarbejdende, flittig, pligtopfyldende og målrettet.
Trænere: Uffe Ehlers, Københavns Trampolin Klub, Anette Dalsten og Bo Tureby – landsholdstrænere

 
Individuelle resultater
Nr. 62 ved WAGC* 2013 i Sofia, Bulgarien
Nr. 57 ved Junior EM 2014, Guimaraes, Portugal
Nr. 2 ved Junior DM 2014
Nr. 3 ved DM senior 2014
Nr. 2 ved Nordisk Mesterskab 2014
Nr. 7 Loulé Cup juniorer, Portugal 2014
Nr. 16 ved WAGC* Daytona Beach 2014
 
Synkron resultater
Nr. 5 ved WAGC* i Sofia, Bulgarien 2013 *) World Age Group Championships
Nr. 2 ved Junior EM 2014, Guimaraes, Portugal
Danmarksmestre for seniorer 2014
Nr. 7 ved WAGC* i Daytona Beach 2014 (lå nr. 1 efter kvalifikation)

Sammen vil de udgøre stammen i dansk trampolinsport
’Benjamin og Martin vurderes til at have et meget stort internationalt potentiale i trampolinspring, hvilket deres resultater hidtil beviser. Med den rette træning vil de ad åre, sammen udgøre stammen i dansk trampolinsport og medvirke til at videreføre og hæve det aktuelle niveau for Danmarks trampolinelite. De bedste resultater er opnået i synkronspring, men med finalen ved WAGC 2014 er de individuelle resultater godt på vej. Benjamin og Martin er ikke kandidater i forhold til OL 2016, til gengæld er de potentielle deltagere i 2020’ siger Elitechef Henrik Bertelsen.

Forventninger frem mod 2016
GymDanmark arrangerer VM og WAGC i Odense november 2015, altså på hjemmebane. Forventningen er, at Benjamin og Martin, sammen som synkronpar konsoliderer og forbedre resultaterne i synkron og individuelt både ved VM 2015 og EM 2016. 
Se det officielle VM site her

Mere om Team Danmarks talentprogram
Formålet med optagelsen som Team Danmark talent er at stimulere og forbedre præstationsudviklingen. Det betyder at de får adgang til serviceydelser på samme niveau som verdensklasse atleter. Med en forbedret service kan teamet omkring talenterne planlægge langsigtet og atleterne har fået sikkerhed for hjælp for eksterne eksperter (bl.a. diætist, sportspsykolog, fysiolog og fysioterapeut) og at de ikke længere selv skal betale for deltagelse i de internationale mesterskaber og træningslejre.
Talentprogrammet har eksisteret i to år, og består af ialt 38 talenter (heraf 19 nye i år) på tværs af idrætsgrene.

 
Vil du vide mere, så kontakt Elitechef Henrik Bjørn Bertelsen på GymDanmarks Forbundskontor. hbe@gymdanmark.dk, tlf. 4076 3767.

Spil og vind!

Er du klar på årets juleudfordring? Grib chancen, slå mulvarpene og deltag i konkurrencen og gavekort til Chopar og Fitness Engros.

Spil nu