Fitnesstrends 2015 - GymDanmark

Fitnesstrends 2015

1. januar betyder for mange at nytårsforsættet om vægttab, mere motion og sundhed skal effektueres. Som optakt til dette udtaler landets fitnesseksperter, med DIF forskningsansvarlig Kasper Lund Kirkegaard i spidsen, om hvad der i 2015 vil lokke danskerne til motionen. Kropsvægttræning forklædt i navne som CrossFit, og HIIT vil stadig hitte stort i det nye år.

Fitness ekspert Marina Aagaard udtaler; Kropsvægttræning er ”back to basics”. De simple øvelser som fx armstrækkere er en modreaktion på fremmedgørelse, som opstod omkring alle maskinerne. Nu vil vi tilbage til gammeldags gymnastik med kropsvægt. Just results, som de siger i CrossFit-miljøet. Det motto er sevet ud til de almindelige forbrugere.

Hos GymDanmark byder man denne trendens velkommen.
– Vi tror på at mange foreninger allerede har dette efterspurgte produkt på hylden, og vi håber at foreningerne er klar til at modtage motionshængende danskere, fortæller udviklingskonsulent Pil Christiane Lindekron.

Mangler man inspiration til denne form for træning, kan man se nærmere på GymDanmarks GYMFIT® koncepter.
De ligger op til fleksible 10 ugers træningsforløb, som matcher perfekt de behov, der er hos ”nytårsfortsætteren”. GYMFIT® bootcamp er crossfit inspireret træning, hvor der arbejdet med kropsvægtsøvelser. Der findes 3 forskellige GYMFIT® Bootcamp kurser, hvor det ene også viser vejen til udendørs træning. Træning med det populære redskab Kettlebells udbydes også. Alle kurser varer 3 timer og afholdes lokalt i foreningen. Kontakt den regionale konsulent
for at høre mere.

Forud for sæsonstart 15/16 udbydes der i augustmåned et 8 timers uddannelseskursus i netop GYMFIT Bootcamp. Kurset udbydes i samarbejde med Butchers Lab.

Læs hele artiklen om fitness trends her