Blogindlæg; Jamen, talentudvikling er da kun, når vi taler børnetræning eller nybegyndere? - GymDanmark

Blogindlæg; Jamen, talentudvikling er da kun, når vi taler børnetræning eller nybegyndere?

af udviklingskonsulent Jonas Vestergaard Jensen

I løbet af det sidste halve år har jeg haft fornøjelsen af at tale talentudvikling med en hel del gymnastikentusiaster i hele landet, alt fra folkevalgte GymDanmark-politikere, landstrænere, foreningstrænere eller foreningsildsjælde. Fra tid til anden oplever jeg, at nogle ser talent-udvikling som noget, der omhandler træning af børn eller nybegyndere, mens de rigtigt dygtige gymnaster, hvad end det er børn, unge eller voksne, ikke går under talent-kategorien, men snarere en elite-kategori.

På et eliteudvalgsmøde i GymDanmark faldt snakken på, hvad vi dog skal gøre med de juniorer, der står på tærsklen til at skulle springe ind på seniorniveauet. Nogle af deltagerne gav udtryk for en oplevelse af, at den gruppe var blevet glemt i alt vores snak om talentudvikling. Det er uden tvivl en meget vigtig problemstilling at rejse. Men det er samtidig også et spørgsmål om, hvad vi forstår ved talentudvikling?

Overgange er svære

Talentudvikling handler selvfølgelig også om, hvordan vi træner og arbejder med børn og nybegyndere. Men det er i høj grad også talentudvikling at sikre, at vores juniorer får de bedst mulige evner og betingelser til at klare transitionen/overgangen fra junior til senior. Det er en transition, der udover at være forbundet med større krav til det sportslige niveau, også er forbundet med øget træningsmængde (for nogle), nye holdkammerater, nye trænere og nye konkurrenter. For mange er det måske også en periode, hvor man skifter fra folkeskole til ungdomsuddannelse, hvor der er større krav og nye relationer, der skal etableres. Hertil kommer selvfølgelig alle de andre muligheder, som byder sig for unge, såsom sociale aktiviteter uden for gymnastikken, kærester eller måske andre sportsaktiviteter. Det er for mange atleter en overgang, der umiddelbart kan opleves som en mur og være forbundet med sportslig nedgang ift. resultater, hvilket kan medføre tvivlen på sig selv og i sidste ende frafald (Tenenbaum, Eklund, Alfermann, & Stambulova, 2007; Wylleman, Alfermann, & Lavallee, 2004). Det er også talentudvikling at arbejde med denne del af gymnasternes udvikling!

Således handler talentudvikling i høj grad om fastholdelse af vores gymnaster, også når de står på tærsklen til at træde ind i de voksnes rækker. Som sportschefen fra Dansk Basketball Forbund engang sagde: ”Hvis vi skal have en dygtig basketball spiller som 25-årig, så skal han eller hun altså også spille basket som 25-årig.” Banalt, men svært at være uenig i.

Hvad skal vi have øje for?

Der er særligt to ting, som er afgørende i forbindelse med transitionen fra ungdom til senior. For det første er det afgørende, at man arbejder med gymnasternes evne til at håndtere modgang, taler med dem og forbereder dem på mødet med det nye. Når vi i GymDanmark taler om talentudvikling, ønsker vi, at sætte et større fokus på udvikling og mindre fokus på resultater. Meget tyder nemlig på, at de atleter, som er udviklingsorienterede, har lettere ved at håndtere modgang. På den måde arbejder man med gymnastens evne til at udvikle sig upåagtet af op og nedture eller i strid modvind. Det modsatte gør sig gældende for de atleter, som i højere grad er fokuseret på resultatet, hvilket vil sige, at de primært vurderer deres eget niveau relativt til andres niveau og præstationer. For dem går det rigtig godt så længe de vinder og oplever succes…

Derudover er det særdeles afgørende, at man arbejder med miljøet omkring gymnasten, således at overgangen kommer til at virke så naturlig som muligt (Henriksen, 2010). Det gøres blandt andet ved at sikre sammenhæng mellem det, man arbejder med i junior årene/ungdomsårene og i seniorafdelingen således, at gymnasten oplever sammenhæng og genkendelighed. Ligeledes skal foreningen også have fokus på de udfordringer gymnasten måtte opleve uden for gymnastikken. Det er vigtigt, at talentudviklingsmiljøet har forståelse for og arbejder med alle de aktører, der har indflydelse på gymnasternes udvikling, både deres gymnastiske og personlige udvikling.

Hvad kan vi gøre?

Det store spørgsmål er naturligvis, hvordan man øger sandsynligheden for succesfuld transition fra ungdom til senior. Her ved man at nøglepersoner som forældre og trænere har afgørende betydning (Stambulova, Alfermann, Statler, & Côté, 2009). Derforuden gør man i flere og flere sportsgrene også brug af støtte fra en sportspsykologisk konsulent med stor succes (Stambulova, 2010). Konkrete opskrifter i forbindelse med talentudvikling er meget svære at give. Hvis ikke umuligt.

Nedenfor følger fem punkter, som er afgørende og som nøglepersonerne bør gøre: 

  • Hjælpe og støtte gymnasten i en øget bevidsthed omkring fremtidige udfordringer samt støtte gymnasten i at træffe beslutninger for den fremtidige karriere. Det kan være et spørgsmål som: Hvilke udfordringer tror du at du kan løbe ind i når du bliver seniorgymnast eller skifter skole?
  • Støtte gymnasten i at opnå balance i sit liv. Her menes, at gymnasten også har interesser uden for sporten, det kan være skole, venner, sociale aktiviteter osv.
  • Støtte gymnasten i at planlægge sin hverdag mht. gymnastik, skole, lektier, venner og andre aktiviteter.
  • Sikre støttende træningsgrupper i træningsmiljøet
  • Sikre gode senior rollemodeller, der kan vejlede og støtte unge gymnaster. 

Litteratur

Henriksen, K. (2010). The Ecology of Talent Development in Sports. University of Southern Denmark.

Stambulova, N. (2010). Counseling Athletes in Career Transitions: The Five-Step Career Planning Strategy. Journal of Sport Psychology in Action, 1(October 2014), 95–105.

Stambulova, N., Alfermann, D., Statler, T., & Côté, J. (2009). ISSP Position stand: Career development and transitions of athletes. International Journal of Sport and Exercise Psychology, 7(October 2014), 395–412.

Tenenbaum, G., Eklund, R. C., Alfermann, D., & Stambulova, N. (2007). Career transition and career termination, 712–733.

Wylleman, P., Alfermann, D., & Lavallee, D. (2004). Career transitions in sport: European perspectives. Psychology of Sport and Exercise, 5, 7–20.