Ramme for ny konkurrencestruktur og Q&A

• Q&A (klik her)
  • Hvorfor har bestyrelsen besluttet en ny vision og ramme for GymDanmarks konkurrencer? Det er en del af den strategi, som repræsentantskabet har været med til at beslutte. Det er desuden en bevægelse, som finder sted i mange idrætsforbund i disse år, både nationalt og internationalt. Sammen med 17 andre specialforbund har GymDanmark deltaget i et forløb arrangeret af DIF. Forløbet indeholder oplæg om nyeste forskning, inspiration, sparring og gode råd i forhold til optimale konkurrencestrukturer, der understøtter at færrest mulig falder fra og at endnu flere får lyst til at være med. Det er på baggrund af dette, at den overordnede ramme for GymDanmarks konkurrencer er udarbejdet.
  • Skal konkurrencestrukturerne så ændres? Nej, ikke nødvendigvis. De skal tjekkes efter i sømmene, og der skal måske komme nye aktiviteter og konkurrencer til, hvis analyserne viser, at det vil være fordelagtigt. Den væsentligste pointe er, at vores konkurrencer altid skal passe til alder, interesse og niveau – og der skal være tilbud for flest mulige.
  • Er konkurrence for børn forbudt? Nej, på ingen måde. Konkurrence er en afgørende del af GymDanmarks DNA. Selvfølgelig skal vi have konkurrencer for børn. Strategien lægger op til, at de disciplinspecifikke arbejdsgrupper ser på, hvordan der kan udbydes konkurrencer til endnu flere børn. Hvis der er en opfattelse af, at GymDanmarks bestyrelse ikke ønsker konkurrencer for børn, så er det en fejlfortolkning.
  • Skal der værre færre konkurrencer for børn? Nej, tværtimod. Der må gerne komme endnu flere. Også til de helt små, som måske skal tilbydes en endnu mere legende konkurrenceform, hvor de får lov at konkurrere i dét, de synes er allersjovest, og ’slipper’ for dét, de ikke synes er lige så sjovt. En væsentlig pointe i rammen for konkurrencestrukturer er at børn er børn, og de skal konkurrere på egne præmisser frem til de fylder 12 år.
  • Må man ikke konkurrere nationalt, før man er 12 år? Jo. Landsdækkende aktiviteter og konkurrenceformater er en fremragende måde at mødes og have gode oplevelser med gymnastikken, men konkurrenceformatet og reglementerne skal passe til gymnasternes alder og have som primært mål, at alle gymnasterne har endnu mere lyst til at fortsætte i deres idræt og ikke at afgøre, hvem der er bedst i landet. Nationale ranglister inden for dét, der minder om seniorreglement, bør først benyttes når børnene er 12 år.
  • Hvad betyder det så, når I skriver at børn under 12 ikke skal rangeres nationalt? Målet med konkurrencerne op til 12 år er at udvikle den enkelt gymnast og har ikke ensidigt til formål at udnævne Danmarks bedste og Danmarks dårligste. Det skal være med formål om at gymnasterne har lyst til at komme igen, og at konkurrencen er med til at udvikle dem gymnastisk. Men derfor kan man jo godt vinde en konkurrence og være glad for det. Det reglement man går til konkurrence i skal være tilpasset aldersgruppen, så det man bliver bedømt på ikke blot er en tilrettet version af seniorgymnasternes. Heldigvis er det noget de fleste af GymDanmarks disciplinkomitéer har arbejdet med i mange år.
  • Hvorfor er det så vigtigt, at børn ikke skal konkurrere i en light-version af seniorreglementer? Forskningen viser, at trænere, forældre og andre voksne omkring børnene risikerer at arbejde for kortsigtede mål for holdet, hvis konkurrencens pointgivning primært handler om at vurdere, hvilket hold der præsterer optimalt ud fra samme kriterier som seniorer dømmes på. Der skal tænkes i, hvordan andre ønskværdige værdier kan tælle.
  • Vores disciplin har allerede børnekonkurrencer som er tilpasset disse værdier? Fedt! Så er arbejdet for den disciplinspecifikke arbejdsgruppe blot at konstatere dette og måske endda påtage sig at inspirere nogle af de andre discipliner til, hvordan det kan udmøntes.
  • Vil der så være discipliner, som ikke skal arbejde med strategien? Hvis der er arbejdsgrupper som med det samme kan se, at der ikke er stort frafald og at der hvert år kommer flere og flere til konkurrencerne og at det lykkes at få gymnasterne til at fortsætte i sporten også når de har rundet 18 år, så vil deres arbejde være at inspirere de øvrige discipliner. Men det er bestyrelsens umiddelbare vurdering, at der inden for alle discipliner vil være udfordringer, som der kan arbejdes med, men at det helt sikkert ikke er de samme for alle. Det vil være forskelligt fra disciplin til disciplin, hvor man er langt foran og hvor der er nogle specifikke udfordringer, der skal undersøges.
  • Skal alle konkurrencestrukturer rives ned og startes forfra? Nej. Det handler om at udvikle og ikke afvikle. De fleste af de tilbud, der er i dag, fungerer rigtig godt for rigtig mange og det skal der ikke ændres på. Det er ikke tanken, at der skal sættes noget i stedet for de nuværende. Det er tanken, at der skal suppleres og eventuelt justeres. Ambitionen er, at der tænkes nyt, så vi kan fastholde dem, vi taber på vejen og får fange alle dem, vi ikke har fat i i dag. Men det må ikke være på bekostning af dem, der trives i de nuværende. (Udvider fra trekant til firkant).
  • Hvorfor er fastholdelse af flere så vigtigt? Det er vigtigt fordi en dygtig seniorgymnast i bund og grund er en gymnast der er startet som barn, og har været motiveret til at blive ved med at udvikle sig i rigtig mange år. Dem vil vi gerne have mange flere af. Både for at skabe mulighed for at komme øverst på medaljeskamlen til de store mesterskaber, og for at sikre at der bliver skabt et miljø omkring dem, der har et højt ambitionsniveau, og selvfølgelig fordi, at når flere ønsker at blive i sporten, er det et udtryk for, at de trives og dermed med glæde vil prioritere deres fritid i gymnastikken.
  • Risikerer vi ikke at skræmme dem væk, som er der nu, hvis vi ændrer noget? Nej, der er ikke lagt op til at eventuelle justeringer skal skræmme nogle nuværende gymnaster væk. Implementeringsplanerne i de enkelte discipliner skal netop tage højde for, at indfasning af forandringer sker på en måde så der ikke er nogle gymnaster, der bliver tabt. Det betyder selvfølgelig også at den fulde effekt af eventuelle forandringer først vil kunne ses om mange år. I Canada startede de processen for 15 år siden og er først begyndt at se resultaterne nu. Vi skal med andre ord arbejde for de generationer af børn som er på vej ind i gymnastikken.
  • Er I sikre på, at der ikke allerede er konkurrencetilbud, der rammer alle? Med 175.000 medlemmer i GymDanmark og næsten halvdelen (47%) som er børn under 12 år, burde der være mange flere end de nuværende 3000 konkurrencedeltagere i aldersgruppen, som kunne have lyst til at konkurrere. I GymDanmarks nuværende konkurrencer er der samlet set (6.500) deltagere. Potentialet for at få endnu flere til at opleve glæden ved at konkurrere i vores idræt er altså enormt.
  • Hvorfor skal vi have endnu flere til konkurrencerne? I Danmark ser vi desværre i mange af vores discipliner, at der år efter år bliver færre og færre voksne seniorgymnaster (over 18 år). Faktisk begynder frafaldet allerede i 13-årsalderen. Den afvikling skal vendes til udvikling, men det er ikke en let opgave. Derfor har bestyrelsen sat nogle pejlemærker og startet en proces, hvor alle discipliner kan få nedsat en arbejdsgruppe som frem til 2025 skal se på de faktorer som i særlig grad er på spil i lige netop dén disciplin. Arbejdsgrupperne skal kigge på de strukturer, der er nu og analysere, hvilke tiltag der ville virke på den lange bane.
  • Er det rigtigt at senioralderen skal være 18 år? Ja, det er målet på den helt lange bane. Visionen er, at gymnastik på seniorniveau er en voksensport i alle GymDanmarks discipliner. Derfor er det vigtigt at finde nye og fede konkurrenceformer som tiltrækker endnu flere – også de helt små – og samtidig kigge vores nuværende reglementer og strukturer efter i sømmene for at se, om der er noget vi kan gøre bedre, så dem der er i konkurrence i 12-års alderen også har lyst til at fortsætte når de bliver ældre. I ungdomsårene skal talenterne fokusere på udvikling, og arbejde frem mod en seniorelitekarriere, hvor de er aktive i mange år.
  • Hvad hvis der er discipliner, hvor det ikke kan lade sig gøre? Det er bestyrelsens opgave at sætte de strategiske pejlemærker og rammer for GymDanmarks aktiviteter. Der er mange kulturelle, praktiske, politiske, historiske og samfundsmæssige grunde, der gør, at vi som forbund ikke kan lykkes med at nå visionen med et fingerknips. Men det skal ikke afholde forbundet fra at ville udvikling og ikke afvikling.
  • Er det ikke spildt arbejde, hvis samfundsmæssige strukturer står i vejen? Som et af Danmarks største forbund, skal vi tro på, at vi kan ændre vilkårene. Arbejdsgruppernes analyse viser sig måske at pege på nogle udfordringer, som skal være i fokus næste gang, der udarbejdes en langsigtet strategi for forbundet. I denne strategiperiode er fokus på at lave en langsigtet implementeringsplan og selvfølgelig udvikle og justere dét, der er muligt.
  • Hvordan skal der være regionale konkurrencer, når der ikke er nok gymnaster? Pejlemærkerne som bestyrelsen har sat, er en vision om, at der i alle vores discipliner en gang i fremtiden er så mange gymnaster, at der kan være regionale konkurrencer for de mindste, så de kan få fede oplevelser, uden at skulle til den anden ende af landet. En indfasning kan være at ”lokale og regionale” i starten tolkes meget bredt, så det f.eks. er øst- og vest-Danmark. Der skal være masser af konkurrencer for børn, og der kan også være nogen der er bedst på dagen, men formålet med konkurrencen er ikke at blive Danmarks bedste 6-årige. Fra man er 6-12 år kan der være konkurrencer med lokale rangeringer. Det ultimative mål er, at man først er Danmarksmesteren, når man er fyldt 18 år. Forskningen viser, at når børneidræt bliver for meget på voksen-præmisser, bliver det et udskillelsesløb.
  • Hvorfor skal det ikke iværksættes straks? Målet er, at arbejdsgrupperne inden udgangen af 2025 har beskrevet en implementering, som efterfølgende kan udrulles. Nogle ændringer kan måske implementeres med det samme, andre kan implementeres gradvist over en længere årrække og der vil også være nogle tiltag, som er afhængig af, at der først gøres et stort politisk arbejde f.eks. i internationalt regi og først derefter kan implementeringen fuldføres. Bestyrelsen er også åben for, at nogle arbejdsgrupper når frem til, at en fuldimplementering ikke er muligt på grund af faktorer, der ikke er mulige at påvirke. Men forhåbentlig kan alle arbejdsgrupper finde områder, der kan arbejdes på.

  Q&A opdateres løbende ud fra de spørgsmål vi modtager. Skriv til info@gymdanmark.dk.

GymDanmarks strategi 2022-2025, SPOR 1

GymDanmarks bestyrelse er i fuld gang med at udmønte den strategi for 2022-2025, som er besluttet af repræsentantskabet og som er støttet økonomisk af DIF. Formålet med denne 4-årige strategiperiode er at arbejde med trivsel og dermed sikre at flest mulige har lyst til at være i vores foreninger længst muligt. Denne strategi skal både sikre, at alle får mulighed for at opleve glæden ved gymnastikken i hverdagen, og sikre at de gymnaster som kan og vil arbejde elitært, har lyst til at blive ved med at dygtiggøre sig i mange år og dermed opnå en sund talentudvikling. Vi vil passe på vores gymnaster uanset ambitionsniveau.

Strategien tager afsæt i en bevægelse, som er gældende for den samlede idræt i Danmark med DIF og Team Danmarks Aldersrelaterede Træningskoncept (ATK 2.0) som udgangspunkt. Det er baseret på den nyeste forskning og det er der heldigvis meget af, så vi bliver løbende klogere på hvad der virker og hvorfor. I dette bestyrelsesår har der særligt været fokus på, hvordan GymDanmarks konkurrenceaktiviteter kan understøtte, at flest mulige har lyst til at være med længst muligt.

GymDanmarks Etiske kodeks og ramme for konkurrencestrukturer 2022

Reglementer og konkurrencestrukturer i en sport er afgørende for, hvordan den daglige træning tilrettelægges og udøves. Det fokus, der er i bedømmelsen ved konkurrencerne, vil også være det udøverne bliver mødt af i den daglige træning. Træneres, holdkammeraters og forældres forventning og ageren vil afspejle dette. Der for har GymDanmarks bestyrelse besluttet, at der skal arbejdes med udviklingen af konkurrencestrukturer, der understøtter daglig trivsel og ansvarlig udvikling, og dermed skabe fundament for at endnu flere bliver tiltrukket og bliver ved i sporten og har mulighed for at udvikle deres fulde potentiale. Mange af GymDanmarks disciplinkomitéer har været i gang med dette arbejde i lang tid og har allerede iværksat mange tiltag, der peger i denne retning. Det arbejde bliver der sat endnu mere strøm til de kommende år.

GymDanmarks bestyrelse har besluttet en overordnet ramme, som er visionen på den helt lange bane. Der nedsættes arbejdsgrupper i alle discipliner, som skal analysere, hvad der skal til for at lykkes med visionen i netop dén disciplin, og hvilke ting der står i vejen for en implementering.

Efterhånden som de enkelte arbejdsgrupper finder løsninger eller forslag til nye konkurrenceformer, vil de blive sat sammen og inspirere hinanden, og først når der er taget beslutning om implementeringsplanerne vil eventuelle ændringer blive kommunikeret ud til foreningerne. Forhåbentlig med det resultat, at endnu flere foreninger stiller op til børnekonkurrencerne med deres hold, og at endnu flere gymnaster bliver ved med at komme til konkurrencerne år efter år i stedet for at falde fra, og ultimativt, at GymDanmark kan få endnu flere internationale seniorresultater til de store mesterskaber.

Rammen

Den ramme, bestyrelsen har sat er, at der skal arbejdes med ATK-principperne i alle discipliner, så vi kan sikre trivsel og flere seniorresultater. Det vil sige, at vi i alle discipliner skal finde ud af, hvad der skal til for at vi i gymnastikken kan lade børn op til 12 år konkurrere som børn, og fra 12-18 år som unge, og som voksne når de fylder 18.

Børn indtil de rammer puberteten, her med fællesnævner for både drenge og piger

Indtil denne alder er der både et fysiologisk, men også psykologisk og socialt udgangspunkt for gymnasterne, som adskiller sig fra dem i puberteten. Derfor anser vi børn, indtil de er 12 år, som værende børn og bør træne og konkurrere på børns præmisser. Der kan godt være forskellige rækker, niveauer og fokus, og typer af konkurrencer, men alt er tilpasset alderstrinnet og børnenes mentale og fysiske udvikling. Det er legende elementer og fokus på at det skal være sjovt og udviklende for alle.

Ungdomsidræt fra 12-18 år

Her har puberteten indflydelse på gymnasterne og for piger er det tidligst som 11-årige og drenge lidt senere, tidligst som 12-årige. Deres krop vokser hurtigt og tillærte færdigheder skal ofte genlæres i en ny krop, før stor udvikling (som tidligere set hos gymnasterne) kan forekomme igen. I denne periode modnes kroppen og undervejs vil den også være mere modtagelig overfor specifik fysisk træning og være bedre rustet til at kunne deltage i mere fysisk krævende aktiviteter, såsom konkurrencer i standardiserede setups.

Gymnasternes psykologiske og mentale modning tillader dem bedre end tidligere at være med til at træffe beslutning om træning og konkurrencedeltagelse og her også italesætte deres motivation og langsigtede mål.

Det er i denne periode (særligt omkring 14-17 årsalderen) at sportsudøvere vælger at spore sig ind på valget af den endelige sport og investere fuld fokus og mere tid herpå.

Voksenidræt fra 18 år

Det år gymnasten bliver fuldt myndig i det danske samfund, anser vi i GymDanmark også gymnasterne som voksen og dermed som seniorgymnast ifm. konkurrencer.
Gymnasterne har her været gennem en længere periode med fysisk modning i løbet af puberteten og er her både mere fysisk og mentalt moden til deltagelse i konkurrencer i standardiserede setups, samt evt. deltagelse på det højeste nationale og evt. internationale niveau.

Bestyrelsen ønsker, at gymnastik på allerhøjeste niveau er en voksensport. Derfor er det også i denne alder, at vi i fremtiden vil sende gymnaster ud og repræsentere Danmark via landshold og klubrepræsentation i seniorkategorien.

For nogle discipliner vil vejen være let og resultaterne vil være lige rundt om hjørnet. I andre discipliner kræver det, at vi kigger meget længere ud i fremtiden og overvejer, hvordan vi skaber det bedst mulige setup for de kommende generationer af konkurrence- og elitegymnaster.

Processen

I første omgang blev de langsigtede visioner præsenteret på et møde mellem bestyrelse og komitéformænd i maj, herefter blev det præsenteret og drøftet på GymDanmarks interne sommerseminar, og næste skridt er, at der i samarbejde med de disciplinkomitéerne bliver nedsat disciplinspecifikke arbejdsgrupper, som kan kigge nærmere ind i, hvilke veje der kan føre til målet i de enkelte discipliner. Der er lagt op til en inddragende proces, hvor erfaringer kombineres med nyeste viden. I løbet af den 4-årige strategiperiode er det ambitionen, at det er kortlagt og analyseret, hvad der kan være vejen frem i de enkelte discipliner, samt identificering af udfordringer. Implementeringen vil ske i forskellige tempi og med forskelligt fokus, men værdierne og pejlemærkerne er de samme.

Foreningernes rolle

Foreningerne har besluttet den overordnede strategi, og målet er at foreningerne også løbende inddrages af arbejdsgrupperne, så de hverdagsnære erfaringer også bringes i spil. Eventuelle tilretninger i konkurrenceformaterne og nye konkurrenceformer kommunikeres til alle de foreninger, der har disciplinen, når den konkrete implementeringsplan er udarbejdet.

Er der tvivl?

Det har vist sig, at den interne proces i GymDanmark ikke er blevet kommunikeret tydeligt, og at der på den baggrund har været misforståelser, særligt i det rytmiske miljø, både hvad angår bestyrelsens intentioner og forløbet.

Derfor har bestyrelsen afholdt et dialogmøde med repræsentanter i det rytmisk miljø, men det lader til, at der stadig er nogle misforståelser i omløb.
Forhåbentlig kan ovenstående Q&A opklare det meste og ellers kan spørgsmål sendes til info@gymdanmark.dk eller kontakt bestyrelsen direkte.