Webinar: Ændringer i redskabsreglementet
Fokus på serie 2 og redskabskombinationer for alle rækker
10 okt 2025 kl. 19:30 - 21:00Adresse Online - Microsoft Teams, Online,
Pris for medlemmer/ikke medlemmer 150 kr/300 kr
Tilmeldingsfrist 9. oktober 2025
I dette webinar præsenteres de seneste ændringer i redskabsreglementet med særligt fokus på de nye redskabskombinationer i serie 2.
En redskabskombination er en øvelse, hvor gymnasten viser en særlig og teknisk brug af redskabet. Det handler ikke om spring eller balancer, men om den måde, redskabet håndteres på – fx ved at kaste, gribe eller trille redskabet på en kreativ og teknisk måde.
Vi gennemgår:
• De vigtigste ændringer i reglementet 25/26 – serie 2
• Hvad en redskabskombination er, og hvordan den skal udføres
• Kravene til base (grundbevægelse) og kriterier (detaljer)
• Konkrete eksempler på redskabskombinationer med årets redskaber (tov & bold)
Webinaret henvender sig til trænere og dommere, der ønsker en introduktion til reglerne og inspiration til arbejdet i hallen. Der vil være mulighed for spørgsmål og dialog undervejs.
Webinaret afholdes af Emilie Madsen og Sheila Jakobsen.