Stærkt sammenhold skal sikre dansk succes ved VM
Det er ikke kun hundredevis af træningstimer, ømme muskler og en stålfast viljestyrke der har sikret de danske tumblere en plads på landsholdet. Tumblerne har kendt hinanden siden de var små, de har oplevet både at vinde og tabe sammen og de hjælper hinanden til at blive endnu bedre.
Landstræner Sebastian Toft Bro siger ’tumblerne høster nu de mange gode erfaringer fra alle træningstimerne, samlingerne og konkurrencerne sammen, hvor de har kæmpet med og mod hinanden. De kender hinandens styrker og svagheder og ved hvordan de skal hjælpe hinanden til at blive endnu bedre. Det er sammenholdet der er fundamentet for denne trup, det er ’den danske model’ som vi er stolte over, og som har bragt dansk tumbling til det niveau hvor vi er i dag og hvor vi kæmper mod de aller bedste i verden’.
Medaljer er målet for tumblerne
Ved VM sidste år, nåede dansk tumbling sit foreløbige højdepunkt ved både at tage sølvet individuelt (Anders Wesch) og bronze i hold konkurrencen (Anders Wesch, Rasmus Steffensen, Adam Scharf Matthiesen og Rasmus Gaarde). Debutanten ved seneste VM Rasmus Steffensen var kun to tiendedele fra en individuel bronzemedalje, en placering han har niveau til at avancere ved dette års VM. Sebastian Toft Bro: ’Vi går benhårdt efter to individuelle finalepladser til Rasmussen og Matthiesen. Det vi har planlagt hjemmefra skal vi levere ved konkurrencen, men alt kan ske til konkurrencer på dette niveau’. Landstræneren vurderer de største konkurrenter er fra England, Rusland, Azerbajdjan og Kina.
Trampolin og DMT
Også danske trampolinspringere skal i konkurrence ved dette VM. Det er den regerende danmarksmester Benjamin Kjær og hans faste synkron-makker Teis Petersen der skal kæmpe for de rød hvide farver. Der er ved dette VM ingen danske Dobbelt mini-trampolinspringere med.
Danskerne ved VM 2018
Rasmus Steffensen TUMBLING
Adam Scharf Matthiesen TUMBLING
Elias Green TUMBLING
Rasmus Beck Hansen TUMBLING
Ida Pagård TUMBLING
Sara La Cour Hansen TUMBLING
Benjamin Kjær TRAMPOLIN
Teis Petersen TRAMPOLIN
Find flere informationer her
Læs mere om livestreaming af VM her
Resultatformidling, følg med på livescore her
Tid: VM i Trampolin, Tumbling og DMT. 7 – 10 november 2018
Sted: St. Petersburg/Rusland
PROGRAM LOKAL TID (med dansk deltagelse)
Onsdag 7. nov, (DK tid 8.30) 10:30 – 20:00 Kvalifikation : TRA IND Men
Onsdag 7. nov, (DK tid 12.30) 14:30 – 16:30 Kvalifikation : TUM Women
Torsdag 8. nov, (DK tid 11.15) 13:15 – 16:15 Kvalifikation : TRA SYN Men & TUM Men
FINALER LOKAL TID
Fredag 9. nov, 16:00 – 16:30 FINAL : DMT Men
Fredag 9. nov,, 16:30 – 17:00 FINAL : TUM Women
Fredag 9. nov,, 17:20 – 17:50 FINAL : SYN Women
Fredag 9. nov,, 17:50 – 18:20 FINAL : SYN Men
Lørdag 10. nov, 13:30 – 15:00 SEMI-FINALS : TRA IND Men – IND Women
Lørdag 10. nov, 16:00 – 16:30 FINAL : DMT Women
Lørdag 10. nov, 16:30 – 17:00 FINAL : TUM Men
Lørdag 10. nov, 17:20 – 17:50 FINAL : TRA IND Women
Lørdag 10. nov, 17:50 – 18:20 FINAL : TRA IND Men