Mens vi venter på talentseminaret kapitel 3 - GymDanmark

Mens vi venter på talentseminaret kapitel 3

af Jonas Vestergaard Jensen, udviklingskonsulent

Kapitel 3: Sen specialisering og bred basis

GymDanmark har en talent- og elitestruktur, hvor der er et stort udviklingsorienteret fokus, når vi taler talent- og elitearbejde. Et fokus der betyder, at det arbejde man laver med børn og unge i høj grad har et langsigtet fokus, hvor det i sidste ende handler om at slå igennem som senior og altså ikke “kun” som junior.

Fra tid til anden bliver jeg mødt af spørgsmålet, “Det er fint nok med alt det der udvikling, men hvorfor må de ikke have lov at være gode?”

Udvikling og højt niveau er ikke modsætninger eller ‘enten/eller’. Det er to parameter, som fint går hånd i hånd.

Først og fremmest er det logisk set ikke et problem at vinde eller at være den bedste. Vi vil vil for eksempel aldrig sige til en ung pige, som lige har vundet junior EM. “Det var da godt nok ærgerligt, nu bliver du aldrig til noget.” Men modsat gør det omvendte sig heller ikke gældende: “Tillykke med din EM titel. Nu vinder du også EM som senior.” Det handler først og fremmest om, at de unge gymnaster fortsætter med at dyrke gymnastik, og at de fortsat udvikler sig. Således er ungdomsmesterskaber og -konkurrencer ikke et mål i sig selv, men et middel til fastholdelse og udvikling.

Men hvorfor alt den udvikling?

Der ligger forskellige argumenter til grund for, hvorfor vi har så stort fokus på udvikling frem for resultatet. Skal vi være helt ærlige, så interesserer ungdomsresultater os ikke. Det gør seniorresultater derimod. Det er selvfølgelig dejligt når vores gymnaster har gode oplevelser med gymnastikken, men i det store billede er det seniorresultater, der har betydning. I GymDanmark forstår vi til gengæld succesfuld talentudvikling, som når foreninger uddanner talentfulde ungdomsatleter, så de lykkes med at klare overgangen fra ungdom til senior. 

Overordnet set baserer GymDanmarks arbejde, hvad end det er talent- og elitestruktur eller træneruddannelser, sig på forskning indenfor talentudvikling og Team Danmarks Aldersrelateret træningskoncept, der ligeledes baserer sig på forskning i børn og unges udvikling. 

#3 Sen specialisering og bred basis

At opnå store seniorresultater som gymnast kræver selvfølgelig en stor mængde dedikeret træning. Men at lave store seniorresultater kræver først og fremmest, at gymnasten stadig laver gymnastik som senior! Talent- og elitearbejde er på den måde et spørgsmål om fastholdelse.

I mange år har tidlig specialisering været en standard inden for talent- og elitearbejde i sport. Antagelsen har været, at jo tidligere vi kan starte med at træne atleterne rigtigt desto flere og bedre færdigheder, kan de nå at opbygge. Det kræver 10.000 timer at blive verdensklasse atlet, sagde man. Men statistisk set er det en myte, hvis man kigger på senior eliteatleter i forskellige sportsgrene. Fx. er der undersøgelser, herunder en dansk undersøgelse af Team Danmark atleter, som viser, at verdensklasseatleter (defineret som top 10 i verden) indtil det 16. leveår ikke har trænet flere timer end de næstbedste atleter (Moesch, Elbe, Hauge, & Wikman, 2011). Derforuden viser undersøgelsen også, at de dansk verdensklasse atleter i en alder af 23-25 år “kun” har trænet i omegnen af 7500 timer i alt i deres disciplin.

Der er flere argumenter for at holde igen med tidlig specialisering og en stor mængde ensidig træning i en tidlig alder. Man finder blandt andet en sammenhæng mellem tidlig specialisering og overbelastningsskader, ensidig identitetsdannelse (se fodnote 1), udbrændthed og frafald. Ligeledes finder man en tydelig sammenhæng mellem lange skadesforløb og frafald (Coutinho, Mesquita, & Fonseca, 2016).

Et alternativ til tidlig specialisering er det man vil betegne som sen specialisering og bred basis. Det betyder, at man som barn stadig dyrker en helt masse idræt, men i højere grad stifter bekendtskab med forskellige typer af idrætter og bevægelsesformer. Ved denne form finder man fordele både motorisk, socialt og psykologisk. Motorisk trænes børnene alsidig, hvilket minimerer risikoen for overbelastningsskader, og over tid giver det børnene bedre mulighed for at indlære nye og “ukendte” færdigheder. Psykologisk og socialt oplever børn forskellige træningskulturer og trænere, de lærer at indgå i forskellige sociale fællesskaber, og de stifter bekendtskab med forskellige “virkeligheder”, hvilket giver børnene et mere nuanceret virkelighedsbillede. På den måde opnår børnene på flere områder et bredere fundament, som ruster dem til at træffe beslutninger på et mere oplyst grundlag. I praksis kan man sige, at gymnasten har bedre forudsætninger for at træffe en beslutning om at dedikerer sig gymnastikken fuldt og helt for at dygtiggøre sig som gymnast, og risikoen for at gymnasten stopper bliver mindre (Mostafavifar, Best, & Myer, 2013).

Stay tuned. I morgen kan du læse kapitel 4 i ”Mens vi venter på talentseminaret”.

 

1) Ensidigt identitetsdannelse betyder, at man i en ung alder udelukkende definerer sig selv meget snævert som menneske, fx. som gymnast og ikke kan forestille sig at skulle lave andet resten af sit liv. Det lyder jo meget besnærende som træner, at arbejde med gymnaster, som er så dedikerede, at de ikke kan se andet end gymnastikken. Men meget tyder dog på, at denne gruppe har sværere ved at håndtere modgang eller med tiden oplever udbrændthed og til sidst falder fra.

 

Litteratur

Coutinho, P., Mesquita, I., & Fonseca, A. M. (2016). Talent development in sport: A critical review of pathways to expert performance. International journal of Sports Science & Coaching, 11(2), 279–293. http://doi.org/10.1177/1747954116637499

Moesch, K., Elbe, A.-M., Hauge, M. L. T., & Wikman, J. M. (2011). Late specialization: the key to success in centimeters, grams, or seconds (cgs) sports. Scandinavian Journal of Medicine and Science in Sports, 21(1993), 282–290. http://doi.org/10.1111/j.1600-0838.2010.01280.x

Mostafavifar, A. M., Best, T. M., & Myer, G. D. (2013). Early sport specialisation, does it lead to long-term problems? British Journal of Sports Medicine, 47(17), 1060–1061. http://doi.org/10.1136/bjsports-2012-092005