Har I god talentudviklingskultur i jeres forening?

af udviklingskonsulent, Jonas Vestergaard Jensen

Hvad siger forskningen

De seneste godt 10 år, har der inden for forskning i talentudvikling været et stort fokus på det man kalder talentudviklingsmiljøet. Kort fortalt, har man kigget på, hvad der kendetegner nogle af de sportsmiljøer, som over tid har været særligt dygtige til at fostre mange dygtige talenter. Her ser man først og fremmest, at aktørerne (klub, træner, forældre, skole, kommune osv.) i miljøerne er rigtig dygtige til at arbejde sammen om at udvikle atleternes potentiale. Derudover ser man, at disse talentudviklingsmiljøer har en stærk og sammenhængende kultur. En kultur, der tjener miljøets formål; at udvikle dygtige sportstalent.

Groft sagt kan man sige, at kultur er det, der er når man tænker ”Sådan gør vi her hos os”. En kultur er stærk og sammenhængende ved, at der er sammenhæng mellem det vi siger at vi gør og det vi rent faktisk gør. Både i foreningen, på holdet og mellem holdene. ’

Er der sammenhæng hos jer?

Et eksempel på en sammenhængende kultur, er, fx i Kvalitetens gymnastikforening (fiktiv forening), hvor man anerkender de gymnaster, som lever op til foreningens værdier. Det gør man blandt andet ved kun at udtage gymnaster til førsteholdet, som lever op til foreningens værdi om, at træne med høj kvalitet hver gang. Dermed er der sammenhæng mellem det de siger er værdifuldt og det de anerkender i praksis.

Det kontraproduktive eksempel kan modsat være i Gymnastikforeningen højdespringerne (fiktiv forening), hvor man godt nok siger, at de dygtige gymnaster er dem, som træner med høj kvalitet hver gang, men at man alligevel udtager de gymnaster, som springer sværest og højest, fordi man rigtig gerne vil opnå et godt resultat til den kommende konkurrence. På denne måde er der ikke nødvendigvis en sammenhængende talentudviklingskultur. Det er derfor værd at bemærke, at kultur er noget man bevidst kan være med til at flytte i en ønsket retning.

Rollemodeller

En anden måde hvorpå man bevidst kan forme talentudviklingskulturen er ved, at gøre tydelig brug af gode rollemodeller. I forlængelse af eksemplet med førsteholdsudtagelsen, vil spørgsmålet derfor være: hvem er det vi ønsker, at fremhæve som det gode eksempel i vores forening? Hvem er det vi ønsker, at de andre i foreningen eller på holdet skal følge? Er det for eksempel den dygtigste eller den mest flittige gymnast? Eller er det den mest vindende træner eller den træner, som går op i at dygtiggøre sig ved at tage på træneruddannelser eller søge viden hos andre trænere?

Hvad skal kendetegne gymnaster fra jeres forening?

Hvis I ønsker at arbejde med talentudviklingskulturen i jeres forening, så er nogle overordnede gode spørgsmål, I kan starte med at stille jer selv være:

• Hvad skal kendetegne gymnaster/trænere/medlemmer fra vores disciplin?
  Fx at træne med høj kvalitet
• Hvilke handlinger svarer til disse kendetegn?
  Fx Gymnasten kommer selv og spørger om hjælp og arbejder selvstændig, selv når træneren ikke er der
• Hvordan anerkender vi disse handlinger?
  Fx hvem udtager vi til landsholdet, hvem roser vi foran de andre eller hvem får omtalen.
• Hvilke krav stiller det til vores miljø?
  Fx Er det muligt at arbejde selvstændigt, hvis træneren altid kommentérer og holder øje? Er det muligt at møde tidligere til træning, hvis hallen først er åben når træneren er kommet?

Her får I mere at vide

Vil I høre mere om hvad forskningen siger på området, eller om hvordan I kommer i gang med arbejdet med talentudviklingskulturen i jeres forening, så tag fat i udviklingskonsulent Jonas Vestergaard Jensen på forbundskontoret. jvj@gymdanmark.dk // tlf. 2127 7885