Vision, mission og værdier - GymDanmark

Vision, mission og værdier

GymDanmark VISION

  • Gymnastik er fundamentet for det sunde og hele menneske; fysisk, psykisk og socialt gennem hele livet. I GymDanmark udfoldes dette gennem træning, opvisnings- og konkurrence- gymnastik.
  • Gennem gymnastik trænes den grundlæggende motorik hos børn og unge, og for voksne giver gymnastikken mulighed for fysisk udfoldelse gennem hele livet uanset alder.
  • Gymnastik giver den enkelte mentale redskaber, som kan bruges i mange andre sammenhænge, og gymnastik skaber fællesskaber og bånd mellem mennesker. GymDanmark tager et samfundsansvar for det hele, sunde menneske.

GymDanmark MISSION

  • Vi udvikler og understøtter gymnastikken, så alle kan få bedre bevægelse i hverdagen.

GymDanmark STRATEGI 2017-2020, Danmark i bedre bevægelse

I Gymdanmark arbejder vi ud fra syv strategiske spor:

  • En ansvarlig økonomi
  • Mere gymnastik for pengene
  • Uddannelse
  • Gymnastik på alle niveauer
  • Gymnastik som træningsform
  • Samarbejde
  • Et stærkt brand

Den ansvarlige økonomi og mere gymnastik for pengene, er forbundets strategiske fundament. Gymnastik på alle niveauer, gymnastik som træningsform og uddannelse er vores aktivitetsbaserede strategiske spor. På tværs af disse aktivitetsspor går det strategiske samarbejde som rummer samarbejde både internt og eksternt. Og udmøntningen af samtlige initiativer sker igennem det strategiske mål om det stærke brand.