GymTræner 1 – Specialedel – Spring; BGI - GymDanmark

GymTræner 1 – Specialedel – Spring; BGI

30 okt - 31 okt 2021

Specialedel i spring for dig, der har gennemført GymTræner 1 – Basis

Arrangør GymTræner 1 - Specialedel
Sted BGI Akademiet
Adresse BGI Akademiet, Gramvej 3, 8783 Hornsyld
Tilmeldingsfrist 23. september 2021
Efter­tilmeldings­frist 23. september 2021
Kontakt Pil Christiane Lindekron
Email pcl@gymdanmark.dk
Antal pladser 20
Pris for medlemmer kr. 3.000
Pris for ikke medlemmer kr. 6.000
Eksternt ID 2137009

Tidspunkter

  • Lørdag kl. 9.00 – søndag kl. 16.00

At være en god træner er noget man skal øve sig på – Det kommer ikke af sig selv. Hvem er DU som træner? Hvilke valg og fravalg gør du dig i træningen?
På GymTræner-uddannelsens niveau 1 sættes der særligt to værdier i centrum: UDVIKLING og FASTHOLDELSE.

Målgruppe

For dig som har gennemført GymTræner 1 – Basis og ønsker at færdiggøre din GymTræner 1 uddannelse med et speciale indenfor Spring.

Hør Ole fortælle om denne uddannelse

Ole er en af vores undervisere på denne uddannelse – Hør, hvad du kan forvente

Video

GymTræner 1 – Spring

GymTræner 1 – Spring er én af de fem forskellige specialedele du kan vælge efter GymTræner 1 – Basis

Læs mere

Valgmodul

På uddannelsen vil der være et modul på to timer, hvor du vælger dig ind på 1 ud af 2 valgfrie moduler. Læs om dem herunder og angiv det ønskede modul ved tilmelding.
Varighed: 2 timer.

Valgmodulerne udbydes også som særskilte fokuskurser.

  • Modul 1; Spring i trampet

    Spring i trampet
    Har du brug for inspiration til træning af trampetspring? Er du måske gået kold i den samme tekniktræning, som du selv oplevede som gymnast og har brug for nye måder at gribe teknikken an på?

    På dette modul arbejder vi med forskellige teknikstationer, og hvordan du deler springene op og arbejder med de enkelte faser og de udfordringer, disse har.

    På modul kursus får du:

    • En hurtig introduktion i hvordan vi deler springene ind i faser
    • Teoretisk forståelse for hvilke udfordringer, der typisk knytter sig til de enkelte faser
    • Praktisk gennemgang af teknikstationer, der løser disse udfordringer, som du og de andre kursister oplever, at jeres gymnaster kæmper med
    • Inspiration til brug af biomekanikteori til optimering af springteknik

    Forudsætninger for at deltage på dette modul:

    Du skal have godt kendskab til biomekaniske begreber i forhold til springteknik. Du kan forvente, at der vil være e-læring om biomekanik som forberedelse til dette kursus/modul.
    På dette modul beskæftiger vi os med spring op til 1½ skrue i trampet og overslag over pegasus.

  • Modul 2; Baglæns spring

    Gennemgang af forskellige tekniske tilgange til, hvordan du som træner kan hjælpe dine gymnaster på vej.
    Der vil blive lagt vægt på at bruge forskellige redskabsopstillinger for at fremme forståelsen bag springene flikflak, whipback og baglæns salto, samt hvordan du som træner kan bygge det op og hjælpe gymnasten bedst muligt.

  • Indhold
    • Introduktion til uddannelsen
    • Genopfriskning af grundbegreber fra GymTræner 1 – Basis
    • Ansvarlig udvikling og aldersrelateret træning i springtræningen
    • Træningsplanlægning med fokus på en enkelt træning
    • Opvarmning og grundtræning (deltageropgave)
    • Biomekanik for begyndere
    • Metodisk opbygning af spring (herunder fysiske forudsætninger, springanalyse, teknikstationer og progression)
    • Konkurrence og opvisning for børn – Hvorfor / hvorfor ikke
  • Forberedelse inden uddannelsen

    1. Genopfrisk din viden fra GymTræner 1 – Basis

    På uddannelsen forventes det at du har godt styr på de begreber du har lært på GymTræner 1 – Basis. Derfor er det vigtigt at du inden uddannelsen genopfrisker din viden fra Basis ved enten at gennemgå de 11 E-læringsmoduler på ny eller læser dit GymTræner 1 – Basis hæfte.
    Du finder dine E-læringsmoduler på www.ie.dif.dk. – Dit brugernavn er din mail og hvis du har glemt dit password, kan du klikke ”glemt password” og få tilsendt et nyt.

    2. Genopfrisk dine refleksioner fra GymTræner 1 – Basis

    Derudover vil vi bede dig opfriske dine refleksioner fra hjemmeopgaven efter Basis (afleveret i Padlet), da de vil blive sat i spil på uddannelsens første dag.

    * Har du gennemført GymTræner 1 – Basis i sæson 17/18 har du ikke afleveret refleksionsopgave, men forbered spørgsmålene herover. Du har til gengæld lavet en hjemmeopgave med fokus på opvarmning og grundtræning. Du kan med fordel bruge noget fra denne opgave til din opvarmning/grundtræningsaktivitet jf. planen.

    3. Opvarmning/grundtræningsaktivitet

    Du skal undervise dine uddannelseskammerater i opvarmning/grundtræning. Din underviser tildeler dig en aktivitet, du skal stå for og har på forhånd fastsat, hvilken efterfølgende aktivitet dit valg af aktivitet skal målrettes mod samt undervisningsform (induktiv/deduktiv). Målgruppen vælger du selv (fx kan du tage udgangspunkt i de gymnaster, du underviser til dagligt).
    Du introducerer kort dit valg af aktivitet (formål, målgruppe) og underviser så herefter. Afslut kort din undervisning med at redegøre for undervisningsmetode, organisering, fokuspunkter og forudsætninger. Der er afsat 2-3 minutter til undervisningen og 2-3 minutter til efterfølgende diskussion som underviseren faciliterer.

    4. Uddannelsesmateriale

    Til det valgte speciale er der ligeledes et teorihæfte, som du forventes at have læst, inden du møder på uddannelsen.

  • Certificering

    Du trækker et spring og en målgruppe.

    Herfra skal du opbygge et helt træningspas for den enkelte gymnast, men også tage højde for de øvrige gymnaster på holdet.

    Det, der indgår i opgaven er:

    • en kort præsentation af casen
    • en kort præsentation af ”dagens træning”, som skal hjælpe gymnasten
    • hvilken opvarmning og hvorfor
    • hvilke teknikstationer og hvorfor

    Der vurderes, om du har godt styr på både materialet fra GymTræner 1 – Basis og GymTræner 1 – Specialedel – Spring

    Øvelsen vurderes bestået / ikke bestået.

GymTræner og Fitness camp – BGI

GymTræner 1 – Specialedel – Spring er en del af GymTræner og Fitness camp – BGI med 15 kurser og uddannelser samlet i samme weekend – kom og nyd fællesskabet, mens du dygtiggør dig som træner

GymDanmark Instruktører på uddannelsen

  • Camilla Hede Daner

Camilla har en kandidat i Idræt og Sundhed og en professionsbachelor i Ernæring og Sundhed. Hun har i mange år haft minipiger i TeamGym NærHeden, men har også tidligere været instruktør på blandede opvisningshold i alderen 8-18 år.
Som instruktør er det vigtigt, at du går forrest og viser de værdier, du ønsker dine gymnaster skal føre videre – hvilket i sidste ende gerne skulle bidrage til et positivt fællesskab og et godt træningsmiljø.
I undervisningen er det vigtigt for Camilla, at deltagerne forholder sig aktivt til læringen og de redskaber, de bliver præsenteret for og reflekterer over, hvad de kan bruge hjemme i foreningen og hvordan.

  • Bjørk Wulff Helge

Mere info følger