TrænerCamp Svendborg - Trampolin - GymDanmark

TrænerCamp Svendborg - Trampolin

På TrænerCampen i Svendborg d. 10.-11. september har vi samlet en stribe uddannelser og specialkurser til dig, der arbejder med Trampolin.  Tilmeld dig

PROGRAM: Lørdag - klik på de enkelte kurser og læs mere

  • Fra værdi til trampolin

    Hvordan kan du bruge værdier, arbejde med klubkultur og trænerfilosofi til at tackle trampolinudfordringer?
    Få viden om udfordringer i trampolintræningen og inspiration til håndtering af dem.

    Målgruppe: Trampolintrænere

    Underviser: Maila Walmod

  • Typiske skader i springgymnastik 1

    På dette modul vil du blive klogere på både skadesdiagnosticering, skadesforebyggelse og genoptræning af klassiske sportsskader, som også hyppigt ses i gymnastikken. I dette modul vil Jacob særligt fokusere på de skader der kan opstå i fødder, ben og omkring hoften.

    Målgruppe: Trænere +15 år

    Underviser: Jacob Thure

  • Overbelastningsskader hos børn og unge

    Charlotte Anker er Ph.d.-studerende ved Sports Ortopædkirurgisk Forskningscenter på Hvidovre Hospital (SORC-C) og kommer og fortæller om projektet JumpSmile, der har fokus på overbelastningsskader hos unge gymnaster. Projektet er halvvejs i forløbet og ved dette kursus, får du altså et indblik i den nyeste forskning ang. overbelastningsskader baseret på gymnastik. Tre facts om projektet:

    1. Data i projektet indsamles ved hjælp af spørgeskemaer, der spørger tilbage i tiden, samt SMS-spørgsmål, telefoninterviews og kliniske undersøgelser, gennem hele gymnastiksæsonen 2021-2022.
      2. Projektet vil omfatte ca. 850 gymnaster i alderen 10-30år som deltager ved TeamGym konkurrencer i den nationale Liga eller i Danmarksserien.
      3. Du kan læse mere om projektet her: https://gymdanmark.dk/jump-smile-projektet/

    Målgruppe: Trænere for børn og unge, der træner mere end en gang om ugen

    Underviser: Charlotte Anker-Petersen

  • GymTræner 1 – Basis (varer to dage)

    Først step på vejen til at blive en dygtig træner. Der er fokus på at undervise børn, og på at kunne stå for den daglige træning med alderssvarende opvarmning og grundtræning.

    Målgruppe: Nye gymnastiktrænere, som skal have ansvar for den daglige holdtræning.

    Undervisere: Lise-Lotte Madsen, Søren Ellehave Olsen og Clara Steensen Ravn

  • GymTræner 1, Specialedel, Trampolin, Modul 1 (varer to dage)

    På specialet Trampolin er der fokus på de praktiske elementer, der specifikt henvender sig til dig som trampolintræner, f.eks. sikkerhed og springopbygning. Du kommer i dybden med undervisningsmetoder og formidling.

    Målgruppe: Trænere, der har gennemført GymTræner 1 – Basis

    Underviser: Sara Ladegaard og Kim Olavi

  • Det stærke forældresamarbejde

    Bliv klogere på, hvilken rolle forældre har i gymnastik og talentudvikling. I workshoppen hører du både om, hvad forskningen viser, og kommer til at arbejde konkret med, hvordan man kan skabe et godt samarbejde med forældrene. Kurset om forældresamarbejde vil belyse, hvad forskning siger om forældres rolle, og hvordan man kan inkludere forældre mere i en talentudviklingspraksis. Derudover vil workshoppen tage udgangspunkt i situationer, der kan udspille sig i praksis for at gøre workshoppen aktuel og imødekommende for målgruppen.

    Målgruppe: Alle aktører indenfor gymnastik

    Underviser: Marie-Louise Haurum

  • Typiske skader i springgymnastik 2

    På dette modul vil du blive klogere på både skadesdiagnosticering, skadesforebyggelse og genoptræning af klassiske sportsskader, som også hyppigt ses i gymnastikken. I dette modul vil Jacob særligt fokusere på de skader der kan opstå i arme, skuldre og ryg.

    Målgruppe: Trænere +15 år

    Underviser: Jacob Thure

  • Smidighedstræning for børn og unge

    Hvordan arbejder man bedst med smidighedstræning til børn og unge?

    På dette kursus kigger vi både på den videnskabelige og praktiske tilgang til smidighedstræning. Hvad anbefaler videnskaben, når vi gerne vil hjælpe vores gymnaster til at opnå deres mål? Hvorfor er hofteleddets anatomi vigtig at kende lidt til, og hvornår er vores gymnaster særligt udfordret/sårbare i forbindelse med smidighedstræning? Hvilke former for smidighedstræning findes der, og hvordan arbejder vi bedst med disse i praksis? Alt dette kommer vi omkring på dette kursus.

    Da Charlotte tidligere har været ansat som fysioterapeut på Den Kongelige Ballet og Det Kongelige Teaters Balletskole, vil de erfaringer hun har sig fra ballettens verden også blive delt med kursusdeltagerne.

    Forberedelse: Du må meget gerne have gjort dig nogle overvejelser om, hvordan du, med den målgruppe du underviser, griber smidighedstræningen an, da vi i mindre grupper skal arbejde med smidighedstræning i praksis.

    Målgruppe: Erfarne trænere med indgående kendskab til grundtræningsprincipper

    Underviser: Charlotte Anker-Petersen

PROGRAM: Søndag - klik på de enkelte kurser og læs mere

  • GymTræner 1 – Basis (fortsat fra lørdag)
  • GymTræner 1, Specialedel, Trampolin, Modul 1 (fortsat fra lørdag)
  • Hvad er talent, og hvad er talentudvikling i et gymnastisk perspektiv? Hvad kræver det for at skabe et stærkt og bæredygtigt talentudviklingsmiljø, der kan leve videre år efter år. Rikke vil gennem teori og workshops sætte spørgsmål ved, hvad der skaber det gode træningsmiljø, og hvilke redskaber man kan tage i brug for at fordre til god og bæredygtig talentudvikling lokalt.

    Målgruppe: Holdledere, erfarne trænere og trænere +15 år

    Underviser: Rikke Løwe