Tumbling Camp – Mini – Årgang 2008-2012
28 jun - 1 jul 2020Sted Brejninggaard Efterskole
Adresse Brejninggaard Efterskole, Brejninggaardsvej 12, 6971 Spjald
Tilmeldingsfrist 18. juni 2020
Eftertilmeldingsfrist 18. juni 2020
Kontakt Kristian Grell
Email kristian@brejninggaard.dk
Eksternt ID 862
Så er det igen tid til en af de vildeste sommer-begivenheder. Igen starter vi sommerferien sammen med en masse fantastiske venner – nogle kender du ikke endnu, på et af de smukkeste steder i Danmark, med absolut landets fedeste faciliteter, med nogle af de bedste instruktører og det sødeste Crew der giver den gas sammen med dig til det vildeste gymnastik – Powertumbling.
Det er igen tid til TumblingCamp2020!
Er du også helt vild med fuld gas på baglæns spring? Vil du også trænes af nogle af Danmarks bedste tumblingtrænere? Kan du slet ikke få nok af spring og vil endnu mere spring? Og vil du også prøve sommerens vildeste glidebane – i år 6.0? Give den gas med en masse andre fede aktiviteter og udfordringer. Springe i Danmarks nyeste og fedeste springcenter? Bruge fire fantastiske dage med tumblere, teamgymnaster og gymnaster fra hele af Danmark og Norden og få det fedeste sammenhold og de bedste venskaber?
Så skal du helt sikkert med på TumblingCamp2020 – i år endnu sjovere. Endnu vildere. Endnu mere nørdet og I Brejninggaards helt nye springcenter.
Du skal være årgang: 2008-2009-2010-2011-2012
Minimumskravet er: Rondat flik på luftbane uden modtagning
Faciliteterne er de allerbedste: 2 Fasttrack, 2 Løsskumsgrav, 9 springgrave, 25 meter Speith og 25 meter Skakun tumbling fiberbane,2 luftbaner i henhold til Tumblingreglement, 15 meter LEG TeamGym-fiberbane, 2×7,5 og 2x9m luftbaner, 6 stortrampoliner, 1 DMT special stortrampolin, en masse teknikstationer og tumblingtrænere i topklasse.
Tjek os ud på vores facebookside: Tumbling Camp
Her kan du finde video og billeder fra de sidste års camps.
Campen foregår på Brejninggaard Efterskole i samarbejde med GymDanmark og bl.a. Outrup Power Tumbling der i fællesskab skaber rammerne for den allerbedste Camp.
Prisen er – “all inklusiv” træning, forplejning, fællesskab, tøjpakke og en masse andet godt!
Start: d. 28. juli kl. 14.30 – 15.00 ankomst og velkomst
Slut: d. 1. juli kl. 15.00
Vær opmærksom på:
- Ved tilmelding senere end 4 uger før Campen, kan vi ikke garantere tøjpakke i ønsket størrelse.
- Ved særlige kost forhold sendes dette i særskilt mail til køkkenleder Hanne Bech – Hanne@brejninggaard.dk
- Har du spørgsmål til indkvartering og program skal du endelig kontakte Rasmus Skaaning på mail skaaning@brejninggaard.dk
- Har du spørgsmål til det gymnastiske skal du endelig kontakte Kristian Grell – kristian@brejninggaard.dk