AFLYST - MIG - Sommerlejr U14 - Greve - GymDanmark

AFLYST – MIG – Sommerlejr U14 – Greve

28 jun - 30 jun 2019
Arrangør Mandlig Idrætsgymnastik
Sted Greve Idræts Center
Adresse Greve Idræts Center, Lillevangsvej 88, 2670 Greve
Tilmeldingsfrist 23. juni 2019
Efter­tilmeldings­frist 23. juni 2019
Kontakt Kasper Rydberg
Eksternt ID 825

Vi vil gerne invitere drenge gymnaster i årgangende 2006 og 2007, der har en drøm om at komme med til Nordisk Mesterskab i 2020. Derudover vil vi gerne tilbyde, at drenge i årgang 2008 og 2009 også kan deltage, så vi kan skabe et overblik over fremtidens talenter.

Lejren starter med første træningspas fredag d. 28. juni kl. 19:00. Der vil være mulighed for at få aftensmad kl. 17:30, hvis man kommer langvejs fra. Dette ønske skal dog fremsende på mail til jma@gymdanmark.dk.

Derudover vil der være 2 træningspas lørdag d. 29. juni, som starter kl. 10:00 og 2 træningspas om søndag d. 30. juni, hvor den sidste slutter kl. 15:00.  Det vil sige, i alt 5 træninger i løbet af weekenden.

Gymnasterne kan overnatte i Greve Idræts Center fra fredag til søndag og der vil være fuld forplejning.

U14 Landstræneren Kasper Rydberg vil være til stede og styre træningerne. Såfremt der kommer mere end 7 gymnasterne vil han få følgeskab af en eller to yderligere trænere.

Det vil også være muligt, at I sender jeres egen træner med til lejren. Dette vil give dem mulighed for at få sparring og hjælp til at skabe de bedste forudsætning for at få jeres gymnaster med til Nordisk Mesterskab i 2020.

Vi skal nok dække udgifterne til overnatning og forplejning til gæstetrænerne. Information omkring gæstetræner skal dog ligeledes fremsendes til jma@gymdanmark.dk.

Tilmelding af gymnaster kan ske via dette link på GymDanmarks hjemmeside. OBS. Der er dog et minimum på 6 tilmeldte gymnaster før lejren gennemføres.

 

Vi glæder os til at se jer!

 

Med venlig hilsen

Mandlig Elite Sektion (MES)