AGG webinar
27 okt 2020 kl. 19:30 - 21:00Sted Online
Kære alle.
Foreninger, trænere og andre interesserede indenfor AGG inviteres til webinar omkring deltagelse i internationale IFAGG konkurrencer 2020/21.
Vi håber at I vil formidle denne invitation videre til alle interesserede, som kan have interesse i at høre nærmere omkring GymDanmarks Talent- og Elitestrategi og hvordan dette kommer til udtryk i AGG, samt få nærmere information omkring deltagelse i internationale IFAGG konkurrencer i 2020/21.
Webinaret afholdes online via Teams tirsdag d. 27. oktober kl. 19.30-21.00. Der er mulighed for at logge på fra kl. 19.20. ved at klikke på nedenstående link.
På webinaret vil Helge Fisker, landsholdschef i GymDanmark sammen med vores internationale AGG dommere, præsentere sammenhængen mellem GymDanmarks Talent- og Elitestruktur og de konkrete udtagelsesprocedurer for internationale IFAGG konkurrencer i 2020/21 grundet Covid-19 situationen og fremadrettede udtagelsesprocedure fra 2021/2022. Der vil undervejs være mulighed for at stille spørgsmål og vi håber på stor deltagelse i webinaret.
Programmet for webinaret tirsdag d. 27. oktober er:
- Præsentation af ”Bedre sportslig udvikling” i GymDanmark v. Helge Fisker
- Fra Talent- og Elitestruktur til handling i alle GymDanmarks discipliner
- International afdeling
- Aktiviteter i decentral struktur ift. at fordre udvikling af gymnaster
- Internationale aktiviteter 2020 og 2021 i AGG v. internationale AGG dommere
- Kalender og formål
- Udtagelsesprocedurer
- Nationale aktiviteter og konkurrencer v. Lotte Kok
- Eventuelt
Det vil være muligt at logge på fra kl. 19.20, så vi er sikre på at teknikken virker.
Når du trykker deltager, kommer du ind i et venterum. Vi bestræber os på at lukke dig ind så hurtigt som muligt.
Hvis du ikke kan komme ind på webinaret i tidsrummet, så kontakt Espen Larsen på: 51712912 , så vil vi forsøge at hjælpe hurtigst muligt.
Det forventes at webinaret tager 90 min.
VIGTIG INFO
Når du logger på, vil du blive bedt om at angive et navn. Her vil vi gerne have at der bliver skrevet deltagernavn samt forening.
Sæt mikrofonen på lydløs.
Ønsker man at stille et spørgsmål skriver man et X i chatten og ordstyreren/Espen Larsen vil give dig ordet, når det passer.
Det vil være muligt at stille spørgsmål efter hvert oplæg, samt til sidst i en fælles debat.
Deltagelse fra computer
Når du åbner linket, vil du blive spurgt om du vil åbne mødet i din browser eller via appen.
Hvis du vælger browser vil mødet åbne direkte i din fane i din browser
Hvis du vælger appen, vil computeren hente appen og derefter åbne mødet.
Deltagelse fra tablet/telefon
For at kunne tilgå mødet via tablet/telefon skal du på forhånd hente appen “Microsoft Teams” – Den er gratis. Herefter åbnes linket i appen, når der klikkes på det.
Vi håber på at se en masse af jer til webinaret og del gerne denne information med relevante parter i din forening.
På vegne af:
URG, internationale AGG dommere og international afdeling i GymDanmark
Med venlig hilsen
Helge Fisker
Landsholdschef
M +45 6095 2819