GymDanmark Inspiration 2019 - GymDanmark

GymDanmark Inspiration 2019

21 sep 2019

En dag fyldt med korte spotkurser med inspiration til sæsonstarten. Vælg de kurser der passer dig

Arrangør GymTræner
Sted Sorø Gymnastikefterskole
Adresse Sorø Gymnastikefterskole, Topshøjvej 50, 4180 Sorø
Tilmeldingsfrist 9. september 2019
Efter­tilmeldings­frist 9. september 2019
Kontakt Pil Christiane Lindekron
Email pcl@gymdanmark.dk
Antal pladser 200
Eksternt ID 1900005

GymDanmark Inspiration 2019 bliver en dag fyldt med korte spotkurser med inspiration til sæsonstarten. Vær med på dele af dagen eller hele dagen – Valget er dit.

Der kan vælges mellem forskellige moduler til forskellige priser.

Dagen er for alle trænere, der ønsker inspiration til træningen og trænergerningen… Både i teori og praksis!

Vores trænere synes det var en rigtig god dag og det havde stor værdi at sende mange instruktører afsted, da de fik snakket om mange andre ting omkring gymnastikken, end det de lige snakker om i træningslokalet. Vi havde instruktører med fra flere grene i foreningen, så det er også sundt at de får lidt socialt sammen på sådan en dag. De synes at de enkelte kurser var rigtig gode. Jeg tror ikke, det er sidste gang, at vi deltager i sådan en inspirationsdag.
Hanne Nielsen, Gymnastikforeningen Køge Bugt 

 

Modul 1 kl. 10-13 (inkl. let morgenmad og frokost)

  • F – Fysisk træning og træningsplanlægning

    På modulet sætter vi fokus på hvordan fysisk træning, træningsplanlægning og periodisering af den fysiske træning kan tilpasses og tilrettelægges hen over en sæson. Hvad er vigtigt at træne, hvad kan betale sig at bruge tid på og hvordan kan den fysiske træning suppleres og understøtte den daglige træning. Temaerne i dette modul tager afsæt i GymTræner 2-uddannelsen og er således uddrag såvel som en teaser for dig, der vil vide mere om betydningen af fysisk træning for præstationsoptimering i gymnastikken og som måske overvejer at tage GymTræner 2-uddannelsen.

    Instruktør: Søren Smedegaard

    Søren er ph.d. og lektor og har de seneste 12 år undervist på både Syddansk Universitet og Læreruddannelsen på Fyn i idræt og en række andre fag. Søren har speciale i fysisk træning, præstationsoptimering samt træning og undervisning af børn og unge og har undervist heri på både UCL, SDU og hos DIF og Team Danmark. Søren har bl.a. undervist i ATK på diplomtræneruddannelsen såvel gennem kurser i ATK for forskellige idrætsforbund, kommuner og skoler. Søren er forfatter til det seneste kapitel omkring fysiologisk udvikling og fysisk træning i TeamDanmarks ATK 2.0 bog. Søren har selv dyrket TeamGym og har i en årrække været TeamGym-træner hos Bolbrogymnasterne. Søren er ydermere knyttet arbejdsgruppen omkring TeamGym-landsholdene vedr. fysisk træning. Søren underviser på GymTræner 2 – Basis.

Modul 1.2 Kl. 10 – 18 (inkl. let morgenmad og frokost)

  • Hjælpetræneruddannelsen

    Målgruppe

    Hjælpetrænere i gymnastik, minimumsalder 12 år

    Indhold

    Modul 1 (4 timer) gør dig i stand til at forholde dig til den nye rolle som hjælpetræner. Du får input til de overvejelser man bør gøre sig, når målet er at skabe en sjov og udfordrende træning.

    Modul 2 (4 timer) fokuserer på gymnastik. Her får du inspiration til konkrete øvelser og forslag til, hvordan man kan sammensætte træningen.

    Udbytte

    Som kursist får man:

    • praktisk kompetence i at undervise, fejlrette og tilpasse øvelser
    • indsigt i organisering af træning samt sociale faktorer
    • kendskab til hvor man henter inspiration til nye øvelser
    • kursushæfter, øvelseskort og T-shirt

Modul 1.3 kl. 11.30 – 13 (inkl. frokost)

  • A – Ernæring i gymnastikken

    I en fysisk og æstetisk krævende sport som gymnastik er tilstrækkelig ernæring væsentlig for at kunne forebygge skader og andre utilsigtede konsekvenser. Hør om hvornår det er væsentligt for dig som træner at have fokus på gymnasternes ernæring.

    Instruktør: Anna Melin

    Anna er tidligere gymnast og har i mere end 20 år arbejdet som ernæringsekspert i Team Danmark og Svensk Olympisk Komité. I dag arbejder hun som Lektor i Idrætsernæring på Institutt for Idrætsvidenskab på Linneus Universitetet i Sverige, hvor hun underviser og forsker i, hvordan ernæring og ernæringsstatus påvirker idrætsudøveres helbred, skader og præstation på kort og langt sigt. Hun er medlem i det Svenske Gymnastikforbunds Idrætsmedicinske ekspertgruppe og vil fortælle om vigtigheden af tilstrækkelig ernæring for at kunne forebygge skader og andre utilsigtede konsekvenser i en fysisk og æstetisk krævende sport som gymnastik.

Modul 2 kl. 13.45 – 15. 45 (inkl. eftermiddagskaffe m.m. )

  • C – Sæt gang i drengene

    De har krudt i rumpen og tid tider koger hallen over når den fyldes med energifyldte drenge.
    På dette kursus får du tips og tricks til at organisere din drengetræning. Der gives konkret inspiration til aktiviteter f.eks. med inspiration fra parkour.

    Instruktør: Malou Boeck-Iversen

  • D – Styrketræning – De første år

    Hvordan udvikler børn og unge sig – hvad ’må’ man når det kommer til fysisk træning og hvad kan det ’betale sig’ at bruge tiden på, når vi taler fysisk træning. Hvornår må børn begynde på styrketræning og er den form for styrke vi laver i opvarmning, i tabata, i cirkeltræning, osv. det bedste valg for din målgruppe? Få svar på disse spørgsmål og få også praktisk inspiration med hjem til øvelser og fysisk træning.

    Instruktør: Søren Smedegaard

    Søren er ph.d. og lektor og har de seneste 12 år undervist på både Syddansk Universitet og Læreruddannelsen på Fyn i idræt og en række andre fag. Søren har speciale i fysisk træning, præstationsoptimering samt træning og undervisning af børn og unge og har undervist heri på både UCL, SDU og hos DIF og Team Danmark. Søren har bl.a. undervist i ATK på diplomtræneruddannelsen såvel gennem kurser i ATK for forskellige idrætsforbund, kommuner og skoler. Søren er forfatter til det seneste kapitel omkring fysiologisk udvikling og fysisk træning i TeamDanmarks ATK 2.0 bog. Søren har selv dyrket TeamGym og har i en årrække været TeamGym-træner hos Bolbrogymnasterne. Søren er ydermere knyttet arbejdsgruppen omkring TeamGym-landsholdene vedr. fysisk træning. Søren underviser på GymTræner 2 – Basis.

  • F – Skader i Gymnastikken (OBS afholdes kl. 13.45 – 14.45)

    Hvilke typiske skader oplever man i gymnastik, hvad er de typiske årsager og hvilke typiske behandlingsformer/genoptræning anvendes ofte. Hvordan kan du som træner have fokus på forebyggelse i din træning?

    Instruktør: Jacob Thure
    Jakob er gymnastiktræner i Nordjylland og er en sand ildsjæl når det kommer til udbredelsen af tumbling i Danmark. Derudover arbejder han til daglig som fysioterapeut og assisterer i regi heraf det danske tumbling-landshold til træningssamlinger og internationale konkurrencer. Jakob vil fortælle om hvilke typiske skader, man oplever i gymnastik, hvad de typiske årsager er og hvilke behandlingsformer/genoptræning de typisk anvender.

Modul 2.1 kl. 15.15 – 18.15 (inkl. let aftensmad)

  • A – Workshop om hvordan vi som trænere støtter vores gymnaster i modgang

    De færreste gymnaster oplever at gå igennem en gymnastikkarriere uden at opleve modstand og store udfordringer på vejen. Heldigvis er det for de fleste ikke forbundet med større problemer, end at de fortsætter ufortrødent med at lave gymnastik. Men i andre tilfælde bliver modstanden og udfordringerne for store og kan i sidste ende medføre at gymnasterne stopper. På denne workshop vil du gennem teori og casearbejde blive klogere på hvordan du som træner bedst kan støtte dine gymnaster.

    Instruktør: Stine Nylandsted Jensen

    Udover at være tidligere gymnast, arbejder Stine som Ph.d.-studerende og sportspsykologisk konsulent. Stine forsker i mentalsundhed i elitesport og har gennem sit arbejde som sportspsykologisk konsulent haft samtaler og forløb med en hel del gymnaster, der har oplevet store udfordringer i forbindelse med skadesforløb i gymnastik. I denne workshop vil Stine tage dig igennem viden og praktiske øvelser, der kan stille dig, som træner og forening, bedre i situationer, hvor gymnaster oplever modgang.

Modul 3 kl. 16.15 – 18.15 (inkl. let aftensmad)

  • B – 100 måder at træne din håndstand

    En af gymnstikkens klassikere! Udover at være grundelement i mange grene af gymnastikken, er håndstanden også en fantastisk stabilitetøvelse til gavn i grundtræningen. Få en masse konkrete træningsøvelser med hjem og varier din træning med dine gymnaster.

    Instruktør: Andreas Peter Bøgebo

    Andreas Peter kaldet AP er til daglig lærerstuderende og træner for mandlige idrætsgymnaster i Greve Gymnastik og Trampolin.
    AP har stor erfaring inden for idrætsgymnastikken med sin egen tid som idrætsgymnast og herefter træner. AP har deltaget ved flere internationale trænerkurset, blandt andet den prestigefyldte træningslejr i Tirennia, Italien, der er arrangeret af de internationale gymnastikforbund.
    Idrætsgymnastikkens vigtigste moment må siges at være håndstanden – den bruges nemlig i alle redskaber.
    AP vil videregive sin store erfaring og råd om den svære perfekte håndstand, og vise hvordan man kan træne håndstanden op helt fra bunden.