Deltagelse i talentrækken kræver ikke forudgående deltagelse i regionsmesterskabet i mesterrækken. Det er tilladt at tilmelde sig direkte til talentrækken.
De hold der er i tvivl hvor de hører til, opfordres til at stille op til regionsmesterskabet i mesterrækken. Bliver man ikke blandt de 96 bedste for både region Øst og Vest, bliver man flytter over i talentrækken. Dog opfordrer vi hold der er bevidste om at deres niveau ikke er godt nok til mesterrækken til IKKE at stille op i andet end talentrækken, blev man nummer 160 hold i minirækken sidste år, vil man høre til i talentrækken.
I talentrækken er der to runder. I Aspirantrækken er der kun en runde.
Det er muligt at tilmelde sig forbundsmesterskaberne senior 1. runde uden at deltage i regionsmesterskaberne.
Hvis et hold tilmeldt regions- og forbundsmesterskaberne, melder afbud til regionsmesterskabet vil det ikke kunne komme videre til forbundsmesterskabet, men have mulighed for at deltage i talentrækken. Dette skal dog oplyses ved afbud til regionsmesterskabet.
Sidste tilmelding er den 1. november 2019 med mulighed for eftertilmelding (mod betaling af dobbelt startgebyr) frem til 15. november 2019. Herefter er der lukket for tilmelding og der dispenseres ikke.
Ved tilmelding opkræves et startgebyr på 875 kr. pr. hold pr. konkurrence (Forbundsmesterskaberne 1. og 2. runde kun et gebyr). Foruden startgebyr opkræves der af værtsforeningen et deltagergebyr på 85 kr. pr. deltager.