GymUpdate September 2019 - Forberedelse til aktivitetsudvalgsårsmøder - GymDanmark

GymUpdate September 2019 - Forberedelse til aktivitetsudvalgsårsmøder

Uge 41-møder – forberedelse til aktivitetsårsmøder

Forberedelse af repræsentantskabsweekenden er i fuld gang og dermed også udvalgenes forberedelse af aktivitetsårsmøderne. Efter alle valghandlinger er flyttet til selve repræsentantskabsmødet, er aktivitetsårsmøderne ikke formelle beslutningsfora, men dialogmøder mellem udvalg og foreninger.

De sidste par år har udvalgenes formænd (og evt. flere fra udvalget), været til møde på kontoret, hvor beretning, strategi og økonomi er blevet drøftet, således at udvalget var klædt bedst mulig på, til at afholde deres dialogmøder. I år har bestyrelsen besluttet, at det er kontaktpersonen fra bestyrelsen, der forestår mødet med udvalgsformanden. Enten blot ved en telefonsamtale eller ved et fysisk møde. Det aftaler udvalgsformand og kontaktperson indbyrdes, lige som de aftaler, om der er behov for, at flere fra udvalget deltager. Viser det sig efter mødet, at der er uafklarede ting om f.eks. økonomi e.l., står alle på forbundskontoret naturligvis klar til at hjælpe. Møderne har tidligere været kaldt Uge 41-møder, men må meget gerne afholdes i september.

Bestyrelsens kontaktpersonordning

  • TeamGym – Jens Hornemann
  • Tumbling – Erik Juhl Mogensen
  • Trampolin – Josefine Jørgensen (Anders Jacobsen)
  • Idrætsgymnastik – Torben Kjeldsen
  • Rytmisk – Morten Rasmussen
  • Gymnastik for Alle – Lene Christiansen
  • Sports Acrobatik – Erik Juhl Mogensen
  • Rope Skipping – Lene Christiansen