Blogindlæg: Syg eller sej når man arbejder med psykologiske færdigheder i træningen? - GymDanmark

Blogindlæg: Syg eller sej når man arbejder med psykologiske færdigheder i træningen?

Blogindlæg af udviklingskonsulent i GymDanmark, Jonas Vestergaard Jensen

 

Er man syg eller sej når man arbejder med psykologiske færdigheder i træningen?

…man er sej!

Det er de færreste gymnastiktrænere, der vil være uenige i, at teknik og motorisk indlæring er vigtige elementer i gymnastik træningen. Det er formentlig også de færreste trænerer, som vil være uenige i, at fysisk træning er en vigtig del af at blive en dygtig gymnast. Jeg oplever også, at langt de fleste trænere arbejder aktivt med disse elementer i træningen – nogen med større fokus og held end andre, naturligvis. Men hvad med de psykologiske færdigheder? Kan de trænes? Ja, det kan de, og de kan faktisk trænes i lige så høj grad som andre færdigheder. Det viser sig oven i købet at være noget af det, der kender succesfuldt talentarbejde. Og det behøver ikke at være i et lokale siddende på en stol sammen med en psykolog. Det kan sagtens trænes “på gulvet” sammen med de andre færdigheder

På et talentseminar i GymDanmark fik 51 talentudviklere til opgave at skrive det vigtigste kendetegn for en gymnast. Umiddelbart havde jeg forestillet mig, at langt de fleste ville have svaret noget i retningen af “Teknisk god” eller “fysisk stærk”. Men ikke ét eneste ord blev nævnt omkring teknik eller fysik. Derimod var alle kendetegnene kendetegnet ved at omhandle psykologiske færdigheder. Det var ord som motivation, mod, vilje, lyst, nysgerrighed og dedikation. Se listen her 

Når spørgsmålet så falder på, hvordan man træner psykiske eller mentale færdigheder (to ord for det samme) såsom motivation, mod, vilje, lyst, nysgerrighed og dedikation, der oplever jeg, at mange kommer i tvivl. Og det er forståeligt nok.

Inden for forskning i sportspsykologi er der større og større interesse for, hvordan disse færdigheder kan blive en naturlig del af den daglige træning. Desværre ser man, at der i nogle trænermiljøer hersker en myte om, at psykologiske færdigheder enten er medfødt og fastlåste, noget man kun forbinder med sygdomme eller færdigheder, som udvikles automatisk ved at deltage i den almindelige træning.

Det er dog ikke rigtigt. Derimod ved man, at psykologiske færdigheder kan trænes på lige fod med fysiske og tekniske færdigheder. Træningen behøver ikke foregå gennem én-til-én-samtaler eller oplæg fra en sportspsykolog. På gulvet, sammen med kammerater og venner i træningssalen er et af de bedste steder at arbejde med det. Præcis som med de fysiske og tekniske færdigheder.

Men hvordan ser det så ud i træningssalen?

Det er ikke svært at forestille sig en træner, der over en hel sæson arbejder med en gymnast, der har svært ved sin dobbelt pivo. Træneren kommer med gode råd, finder på nye øvelser, er opmuntrende, og i det hele taget gør træneren en kæmpe indsats for at få gymnasten til at lykkes. Men arbejder vi på samme måde med de psykologiske færdigheder? Er vi lige så tålmodige, og laver vi lige så mange øvelser, der er rettet mod psykologiske færdigheder som fx. vilje? Eller tænker vi i stedet “Han har alligevel ikke det der skal til?”

Når man taler talentudvikling ved man, at psykologiske færdigheder som dedikation, glæde, evnen til at planlægge, at kunne evaluere sin egen indsats konstruktivt, kunne sætte sig mål/kunne lave en målsætning er nogle af de helt afgørende elementer for at nå hele vejen. Lidt forenklet sagt handler sportspsykologi i et talentudviklingsøjemed om børn og unges evne til at lære, hvilket kan stå i kontrast til evnen til at præstere i konkurrencesituationer. Evnen til at præstere er naturligvis også noget, man skal lære. Her spiller de psykologiske færdigheder også en vigtig rolle. Men det er toppen af kransekagen når vi snakker talentudvikling og ikke noget børn og unge skal lære fra starten af.

Trænere bør derfor stille sig selv tre spørgsmål når man ønsker at arbejde med de psykologiske færdigheder.

  1. Hvad ønsker du at træne?
  2. Hvad skal være til stede, før gymnasterne kan træne det, du ønsker?
  3. Hvordan anerkender du dem, der træner det, du ønsker?

Når man skal arbejde med psykologiske færdigheder i sin daglige træning, er det samme principper, man gør brug af, som hvis man ønsker at træne en teknisk færdighed. Først skal man finde ud af, hvad formålet med træningen er. Et eksempel kan være, at man ønsker at arbejde med konstruktiv evaluering, hvor gymnasten evaluerer sin egen indsats nuanceret og konstruktivt, og ikke kun om den har været god eller dårlig, over en længere periode eller i en træning. Dernæst handler det om, at man gøre det muligt for gymnasterne at træne, at kunne evaluere sin egen indsats. Det kan f. eks være ved, at gymnasten vurderer sin træningsindsats på en skala fra 1-5 efter træningen. For eksempel ved at de laver x-antal pivoer eller salto som udtryk for deres vurdering af dagens indsats. Det kan også være, at man sætter gymnasterne sammen i mindre grupper, og lader dem diskuterer, hvad de gjorde godt og mindre godt i løbet af en øvelse eller hele træningen.

Til sidst handler det om, at man anerkender dem som arbejder med sin evne til at evaluere. I dette eksempel handler det altså ikke om at anerkende dem, som scorer højt på skalaen eller som leverer en generel god indsats til træningen, men om at anerkende dem som går ind i, og har lyst til, at blive dygtigere til at evaluere deres egen indsats. Det kan fremme gymnasternes lyst til fremover at arbejde vedvarende med den konkrete færdigheder.

Den samme skabelon kan bruges til stort set alle af de psykologiske færdigheder. Det vigtigste for en hver træner er i første omgang at blive bevidst om vigtigheden af de psykologiske færdigheder og dernæst at arbejde bevidst og dedikeret med det i den daglige træning.

Vil du vide mere?

Er du blevet nysgerrig og vil vide mere om blandt andet talenttræning i din forening, så kontakt udviklingskonsulent Jonas Vestergaard Jensen på GymDanmarks forbundskontor. jvj@gymdanmark.dk