Hjælpetræneruddannelsen i Lillerød
På Hjælpetræneruddannelsen lærer du at igangsætte og tilpasse aktiviteter.
12 apr 2025 kl. 09:00 - 17:00Adresse Lillerød Hallerne, Banevang 7, 3450 Allerød
Pris for medlemmer/ikke medlemmer 1.995 kr/3.990 kr
Tilmeldingsfrist 3. april 2025
På Hjælpetræneruddannelsen får du en intro til rollen som hjælpetræner med fokus på, at du skal kunne igangsætte, tilpasse og undervise i enkelte aktiviteter i træningen, f.eks. en leg eller en bestemt øvelse. Du får viden om forberedelse og planlægning af aktiviteter i træningen, og bliver introduceret til redskaber, der kan gøre træningen sjov og motiverende.
Som Hjælpetræner spiller du en vigtig rolle i den daglige træning, og det er et naturligt skridt for mange unge gymnaster, som gerne vil give glæden ved gymnastikken videre. Eller for forældre, der alligevel er i hallen og gerne vil hjælpe til. Som uddannet Hjælpetræner er du klædt på til at bidrage kompetent til træningen. Efter endt uddannelse får du et certifikat og bliver certificeret Hjælpetræner gennem GymDanmarks TrænerAkademi.
Uddannelsen varer 8 timer, derudover 0,5 times forberedelse med E-læring og 1,5 times refleksionsopgave.