GymTræner 1 - Vesterlund efterskole - GymDanmark

GymTræner 1 – Vesterlund efterskole

GymTræner 1 er en god grunduddannelse med fokus på udvikling og trivsel

13 jan - 20 jun 2025 kl. 10:00 - 15:00
Målgruppe For dig, som er ny gymnastiktræner og skal have ansvar for den daglige holdtræning
Tilmeldingsfrist 29. januar 2025

På GymTræner 1 får du basiskundskaberne til at være træner. Der er fokus på at undervise børn, og på at kunne stå for en træning med alderssvarende opvarmning og grundtræning. På uddannelsen udvikler og afprøver du din egen træningsplan, som er designet efter dine deltageres alder og niveau, og som har fokus på deltagernes motivation.

Du lærer at udvikle og motivere dine gymnaster, og at arbejde med bla. træningsmotivation og feedback. Du dykker desuden ned i dine egne værdier som træner, og du bliver introduceret for Antibulli – Gymnastik, som GymDanmark har udviklet sammen med MaryFonden.

Uddannelsen indeholder både e-læring og praktik, og efter endt uddannelse har du fået redskaber til at udvikle og motivere dine gymnaster med fokus på den enkelte træning. Efter endt uddannelse får du et certifikat og kan kalde dig certificeret GymTræner 1 gennem GymDanmarks TrænerAkademi.

  • Program

    Forberedelse via e-læring
    Fysisk undervisning på efterskolen
    Afprøvning og valgfri e-læring
    Opfølgning

  • Praktisk info

    Uddannelsen varer 16 timer, heraf 3 timers forberedelse med E-læring, 9,5 timer tilstedeværelse, 2 timer afprøvning på dit hold og 1,5 times online opfølgning.
    Uddannelsen kan tilrettelægges anderledes på efterskolen, så det passer ind i skolens øvrige program.

  • Forberedelse

    Ca. syv dage inden tilstedeværelsesdelen af uddannelsen modtager du information om den e-læring, som skal gennemføres, inden du møder op. Du skal forvente at bruge ca. to timer på at gennemgå e-læringsmodulerne. Så det er vigtigt at planlægge hvornår og afsætte tid til det.