Vil du være kommunikations-frivillig til EM i TeamGym - GymDanmark

Vil du være kommunikations-frivillig til EM i TeamGym

Udvalget for TeamGym søger netop nu en frivillig til at indgå i et kommunikationsteam som får til ansvar at følge TeamGym landsholdene frem mod og under EM. Du kommer til at samarbejde tæt med kommunikationsteamet i GymDanmark. 

Dine opgaver bliver at udføre de konkrete kommunikationshandlinger ved landsholdssamlinger og under EM i Slovenien i tæt kontakt med det samlede kommunikationsteam.  

Vi tilbyder

  • transport ved landsholdssamlinger
  • transport og forplejning ved EM  i Slovenien
  • brede rammer og stor handlefrihed indenfor ansvarsområde
  • mulighed for personlig udvikling og kompetenceudvikling med TeamGym som kerneopgave
  • konkret reference fra GymDanmark-organisation, der kan bruges til CV
  • Sparring omkring dine opgaver

De konkrete opgaver

  • at skrive artikler til GymDanmark.dk om landsholdene fra landsholdssamlinger, optaktshistorier og resultater under EM
  • at opdatere facebook og instagram med billeder og video om landsholdene
  • at opdatere profilsiden om landsholdene

Vi forventer, at du har

  • godt kendskab til TeamGym
  • lyst og erfaring med kommunikation og formidling på skrift
  • forståelse og erfaring for arbejde med facebook og instagram
  • godt overblik og evner at have mange bolde i luften
  • kendskab til foto eller video til brug på sociale medier

Send din ansøgning hurtigst muligt (CV og lidt om dig selv) til GymDanmark, Janne Jelstad jje@gymdanmark.dk eller ring på 29923694 og få en snak om jobbet.