Vi kan lære så meget af hinanden - Kultur og talentudvikling på årets talentseminar

25. september 2018
Erfaringsudveksling omkring kultur, foreningsorganisering og talentudvikling var temaet for efterårets talentseminar, hvor både foreningsrepræsentanter og landstrænere deltog.

Repræsentanter fra 18 forskellige foreninger deltog ved efterårets talentseminar. En hel dag, hvor deltagerne  indgik i dialog omkring kultur og foreningsorganisering i henhold til talentudvikling. Udover oplæg fra fire toneangivende foreninger, GF Køgebugt, Nivå Gymnastikforening, Fuglebjerg IF Sports Acrobatik, og Aalborg Idrætsgymnastik, var der også besøg af Nicklas Pyrdol, Cultural Facilitator hos E-boks, som fortalt om, hvordan man med stor bevidsthed kan lede talentudviklingskulturen i den ønskede retning. 

Udover trænere og ledere fra forskellige gymnastikforeninger og gymnastikgrene var der også deltagelse fra flere af forbundets landstrænere. Til stede var Helge Kappel og Lisa Vehl, der begge er landstrænere i TeamGym.

- Det var en fed dag. Det er  en stor fornøjelse at deltage sådan en dag, hvor vi på kryds og tværs af foreninger og gymnastikgrene deler erfaring og nørder talentudvikling. Vi kan lære så meget af hinanden. Og det er et område, hvor vi kan og skal blive dygtigere. Det er et ansvar både GymDanmark og foreninger skal tage på sig, siger juniorlandstræner i TeamGym, Helge Kappel.

En af de foreninger som holdte oplæg var Aalborg Idrætsgymnastik. En forening som for knap ti år siden sadlede drastisk om. Til det fortæller bestyrelsesmedlem i AIG, Rasmus Brandtoft.

 - Vi var nået til et sted, hvor vi måtte kigge os selv i øjnene og spørge: Tør vi satse på at skabe et talentudviklingsmiljø i stedet for udelukkende at fokusere på OL-medaljer? Det gjorde vi, og den beslutning har været afgørende for der hvor vi er i dag med ungdomsafdeling i rivende udvikling, siger Rasmus Brandtoft. 

Det er anden gang GymDanmark afholder talentseminar, og det er et koncept, der er kommet for at blive. Talentudvikling og udvikling af gymnastikforeninger som talentudviklingsmiljøer er et strategisk fokus i forbundet, fortæller udviklingskonsulent Jonas Vestergaard Jensen. 

- Udover talentseminaret som vi afholder to gange årligt, præsenterede vi i dag GymDanmarks nyeste bud på at udvikle vores foreninger som talentudviklingsmiljøer. Vi kalder tiltaget for talentudviklingssamarbejde, som har til formål at lave udviklende samarbejder med ressourcestærke foreninger omkring talentudvikling. I løbet af efteråret afholder vi en række kick-off arrangementer, hvor vi præsenterer det nye tiltag, og jeg håber rigtig mange foreninger har lyst til at kigge forbi, siger Jonas Vestergaard Jensen.

Mere info omkring kick off arrangementer kommer senere. Følg med på GymDanmarks hjemmeside.

 

 

Hvad leder du efter?
Brug søgefeltet ovenfor eller kontakt os på forbundskontoret.
Kurser og uddannelse
Kurser og uddannelse
Find inspiration til at blive en endnu bedre træner her
Læs mere her
Gymnastikevents
Uanset om du er bredde- eller konkurrencegymnast, har GymDanmark et tilbud til dig.
Få nyhederne direkte

Tilmeld dig GymNYT - Vi holder dig opdateret ugentligt
Samtykkeerklæring til GymDanmark

Facebook
Følg med på Facebook
Følg os på Facebook og kom tæt på gymnastikken
Youtube
Følg med på Youtube
Følg os på Youtube og se gymnastik når du vil
Instagram
Følg med på Instagram
Følg os på Instagram - Gymnastik i billeder og video
LinkedIn
Følg med på LinkedIn
Følg GymDanmark på Linkedin