TeamGym-landshold rustes til at håndtere tiden før, under og efter et EM - GymDanmark

TeamGym-landshold rustes til at håndtere tiden før, under og efter et EM

Formålet har været at ruste landsholdsgymnasterne til at håndtere tiden før, under og efter EM bedst muligt, blandt andet ved at lære landsholdsgymnasterne strategier til at præstere under pres. I forrrig uge har der været afholdt workshops i Gladsaxe, i Odense og på BGI Akademiet, hvor landsholdsgymnaster, deres forældre og klubtrænere var inviteret til at deltage.

Temaet for den sidste workshop i 2018 var at præsentere landsholdsgymnasterne og dem omkring landsholdsgymnasterne for redskaber, som kan bruges til at håndtere det tomrum og de følelser og oplevelser, som naturligt kan opstå på bagkanten af en stor sportslig oplevelse som EM.

 ”Det er meget vigtigt for os at hjælpe gymnasterne godt videre – personligt såvel som sportsligt – og vi er glade for, at mange har benyttet lejligheden til at få evalueret hele oplevelsen fra optakt til konkurrence og få sparring omkring det at vende tilbage til hverdagen. Vi er særligt glade for, at mange forældre og klubtrænere har bakket op om initiativet og dermed kan hjælpe gymnasterne med at komme godt tilbage til hverdagen efter EM”, udtaler Frank Veje Jakobsen, formand for Udvalget for TeamGym og Elitesektionen.