Sådan indberetter I jeres medlemstal - GymDanmark

Sådan indberetter I jeres medlemstal

 

Derfor er den korrekte medlemsregistrering vigtig

Som medlemsforening i GymDanmark er jeres medlemsoplysninger guld værd, de fortæller os nemlig meget om hvem I er. Alle forbundets medlemstilbud udvikles ud fra den viden vi har om jer, så aktiviteterne målrettes til hvad I har brug for. Medlemstallene danner også baggrund for de tilskud I kan opnå hos kommunerne og for den årlige kontingent-opkrævning.  

 

Sådan indberetter I jeres medlemstal korrekt

1. Vælg ’Gymnastik’ eller ’Fitness’

Vi henstiller til, at jeres medlemmer indberettes under aktiviteten ’Gymnastik’ eller ’Fitness’, såfremt jeres aktiviteter har karakter af dette. Det gør vi fordi, at hvis I indberetter medlemmer i andre kategorier (se eksemplerne herunder), så tæller jeres indberettede medlemmer ikke med i GymDanmarks medlemstal, da disse aktiviteter primært bruges af medlemmer under Dansk Arbejder Idræt, KFUMs Idrætsforbund og Dansk Militært Idrætsforbund.

Kategorier som IKKE tæller med i GymDanmarks samlede medlemstal:

  • Børneidræt – tværidrætslig
  • Familieidræt – tværidrætslig
  • Idræt om dagen
  • Idræt for Seniorer
  • Øvrige aktiviteter
  • Øvrige Idrætslige aktiviteter

Kun medlemmer der indberettes i aktiviteterne ’Gymnastik’ og ’Fitness’, tæller med i GymDanmarks samlede medlemsantal.

 

2. Kategorien ’Fitness’

I 2016 blev ’Fitness’ blev oprettet som en selvstændig aktivitet i medlemsregistreringen. Det betyder, at alle medlemmer, der deltager på ”Fitness holdtræning” og ”Træning i motionscenter med/uden maskiner” skal registreres under aktiviteten ’Fitness’.

Fitness er:

  • Individuel træning (fx i maskiner)
  • Holdtræning
    • Alsidig træning, der rummer styrketræning, konditionstræning, koreografi, mindfulness og udstrækningsøvelser. Det kan fx være:
    • Styrketræning i maskiner og med frie vægte
    • Indoor cycling
    • Funktionel træning, fx crossgym og udendørs træning
    • Puls og styrke, mave-baller-lår, stram op
    • Aerobic, dance og step
    • Yoga 
    • Pilates
  • En aktivitet, der kan dyrkes selvstændigt og som supplement til en anden idræt

 

3. Kategorien ’Gymnastik’. Her skal I udspecificere, hvilken slags gymnastik, det drejer sig om

Når I indberetter gymnastikmedlemmer i CFR-registreringen, så vil der komme et ekstra vindue op. Her vil vi gerne have jer til at udspecificere, hvor mange af jeres gymnastikmedlemmer, der dyrker en af følgende gymnastikarter (både med og uden konkurrence):

  • Rope Skipping
  • Trampolin
  • Tumbling
  • Springgymnastik/TeamGym
  • Rytmisk Gymnastik/Grand Prix
  • Idrætsgymnastik
  • Sports Acrobatik

NB! Summen af medlemmer fordelt på ovenstående gymnastikarter kan sagtens være mindre end det oplyste samlede antal gymnastikmedlemmer.

 

Her får du mere hjælp

Læs mere om medlemsindberetningen her eller kontakt GymDanmarks udviklingskonsulenter: 

  • Foreninger i region Hovedstaden
    Betina Juul Nielsen
    2058 3446
    bjn@gymdanmark.dk
  • Foreninger i region Nord- og Midtjylland
    Tenna Nørgaard Gundersen
    2916 9918
    tng@gymdanmark.dk
  • Foreninger i region Sjælland
    Kathrine Labæk
    Udviklingskonsulent
    2712 5998
    kla@gymdanmark.dk
  • Foreninger i region Sydjylland og på Fyn
    Karen Marie Holst
    6175 7566
    kmh@gymdanmark.dk