Såååå tæt på medaljer ved World Games

26. juli 2017
Danmark var repræsenteret i fire konkurrencer ved World Games 2017. Både i Trampolin og Tumbling beviste gymnasterne, at de kan være med blandt de bedste i verden.

I Tumbling var Anders Wesch meget tæt på at tage medalje og sætte personlig rekord. I den indledende runde havde Wesch sikret sig topplacering som nr. tre ud af ti, kun overgået af den Russiske nationale mester Maxim Shlyakin, og verdensranglistens nr. 2. Mikhail Maikin fra Azerbaijan. I finalerne tangerede Wesch finalens højeste karakter på 37.800, men desværre sendte et kiks i landingen i den første øvelse, tumbleren uden for medaljerækken. Anders Wesch sluttede på en samlet placering som nr. 6. Konkurrencen blev vundet af den regerende mester Luo Zhang fra Kina.

Anders Wesch efter finalerne 'Ærgerligt...Jeg gik efter guldet men desværre var de små marginaler ikke med mig i dag. Det er virkelig surt, for anden øvelse viser, at målet var helt realistisk'. Landstræner Michael Moselund-Hansen bakker Wesch op og siger 'Anders har niveauet, det viser begge hans øvelser. Var han blevet stående i landingen i første øvelse havde det givet over 38.000 og så havde han vundet. Men sådan er elitesport og desværre skulle det ikke være sådan denne gang'.

Se Wesch' finaleøvelse på drsporten.dk her

Se resultaterne her

 

Bedste danske placering længe i trampolin

For synkronparret i Trampolin, Benjamin Kjær og Lucas Cheung fra Haslev TT, blev det til en flot 6. plads i finalen, og springerne beviser dermed at de bestemt har potentiale til at klare sig internationalt fremover.

En glad Benjamin siger: 'Resultatet er langt over det forventede. Vi er stolte over at være med, og at gå i finalen er kæmpe stort. I Danmark er der mangel på erfarne seniorer, så vi er ved at bygge et nyt landshold op, og resultaterne World Games er et kæmpe skridt i den rigtige retning. Jeg er super tilfreds med vores præstation og glæder mig til de næste par måneder, hvor vi skal deltage i en World Cup og ved VM i Bulgarien.

Se resultaterne her

 

Øvrige danske gymnaster ved World Games

Sara Raunholt Ørskov, Outrub Gub (Tumbling): Nr. 9 
Mikkel Skræddergaard, OGF (Dobbelt mini-trampolin): Nr. 10

Se alle resultater her

Se billeder af danskerne ved World Games her

Mere om World Games her

Hvad leder du efter?
Brug søgefeltet ovenfor eller kontakt os på forbundskontoret.
Nyheder
Se seneste nyhedsbreve her
Kurser og uddannelse
Kurser og uddannelse
Find inspiration til at blive en endnu bedre træner her
Læs mere her
Gymnastikevents
Uanset om du er bredde- eller konkurrencegymnast, har GymDanmark et tilbud til dig.
Få nyhederne direkte
Tilmeld dig GymNYT -
Vi holder dig opdateret ugentligt
Facebook
Følg med på Facebook
Følg os på Facebook og kom tæt på gymnastikken
Youtube
Følg med på Youtube
Følg os på Youtube og se gymnastik når du vil
Instagram
Følg med på Instagram
Følg os på Instagram - Gymnastik i billeder og video
LinkedIn
Følg med på LinkedIn
Følg GymDanmark på Linkedin