Portrætter af seniorlandsholdene i TeamGym - GymDanmark

Portrætter af seniorlandsholdene i TeamGym

af Emilie Dyreborg

Portræt – Seniormix
Seniormix landsholdet er sammensat af otte drenge og ote piger samlet fra klubber rundt omkring i hele Danmark. Det skaber en anden dynamik, når holdet er sammensat på tværs af kønnene. Piger og drenge har af natur forskellige måder at tilgå problemer og løsning på.

Holdet og trænerne har arbejdet med at gøre det til en styrke på holdet, så de enkeltes styrker og svagheder komplimenterer og styrker hinanden. Derfor bærer stemning på træningssamlingerne også præg af stor motivation og komplimenter mellem gymnasterne. Og et stærk sammenhold ikke at forglemme.

I løbet af de sidste par år har det danske seniormixhold været en stor del af det internationale TeamGym Mix samfund, og visionen ved dette års EM er selvfølgelig at fortsætte ad samme vej. Det betyder også, at gymnasterne har nogle forventninger og mål for sig selv og holdet. Derfor har gymnasterne på seniormix landsholdet stor fokus på træningen for at kunne leve op til de forventninger, som de har til sig selv. Det er dog ikke presset og forventningerne der fylder i træningerne. En toppræstation sker med god holdånd og hårdt arbejde. 

Find navne på gymnasterne her

 

Portræt – seniorherrer
Seniorherrer landsholdet har samlet gymnaster fra lokale klubber rundt omkring i hele Danmark. De tiltrækker altid mange tilskuere og TeamGym interesserede. Der er altså med andre ord mange øjne, der hviler på dem.

På trods af det får man fornemmelsen af, at presset fra tidligere EM finaler ikke er noget, der præger forberedelserne til Slovenien mere end højest nødvendigt. Målsætningerne er kommet i samarbejde mellem gymnaster og trænere imellem, og det er også deraf at den enorme fokus og koncentration er opstået.

Holdet har et stærkt sammenhold, hvor der ikke er langt fra leg på de forskellige redskaber i hallen til seriøsitet, koncentration og fokus. Seniorherrer landsholdet en sammentømret gruppe, hvor stemningen er god, tryg og åben, så gymnasterne frit kan udtrykke sig og sige deres mening. Uanset om det er positiv kritik eller forbedringsforslag på egne eller holdets vegne ved evalueringerne.

Konkurrencen er stor i den internationale herrekonkurrence, så der er ingen tvivl om at herregymnasterne og trænerne er fokuseret på, at yde deres bedste og leverer den bedste mulige præstation til EM.

Find navne på gymnasterne her

 

Portræt – seniordamelandsholdet

På seniordamelandsholdet har man en fordel i, at mange af pigerne har været i TeamGym verdenen i mange år, og derfor kender eller har set hinanden i konkurrencesituationer før. Sammenholdet og holdånden kommer naturligt til mange af pigerne og trænerne. Erfaring og fokus er et stort plus på dette hold og en stærk kvalitet. 

En af de store udfordringer man kæmper med på alle hold er skader, og seniordamelandsholdet er ingen undtagelse. Alle gymnaster er essentielle, og op til EM tæller hvert minut af træningssamlingerne. Når gymnasterne træner så meget både i hverdag og i weekend, er det en udfordringer at holde skader væk. Hver enkelt gymnast har sin egen grænse, så for trænerne handler det om at lære gymnasternes begrænsninger at kende. Så et af fokuspunkterne er også, at få skræddersyet et program, som genoptræner de gymnaster, der kæmper med nogle småskader.

Når man ikke har gymnasterne mellem hænderne hver dag, som man har på de lokale klubhold, så lærer holdet hinanden at kende hen ad vejen efterhånden som træningssamlinger skrider frem. Og på trods af skader, forventningspres og andre ting er holdånden, det sociale samvær og opbakningen til hinanden ikke til at tage fejl af, når man betragter seniordamelandsholdet udefra.

Find navne på gymnasterne her 

 

HUSK at du kan finde alt om EM i TeamGym her og du kan se seniorfinalerne i TeamGym på DR3 lørdag d. 15. okt. 

TeamGym landsholdene er sponseret af Vejstrup Efterskole, Gymnastikhøjskolen i Ollerup, Svendborg GF/SG Huset og Svendborg Kommune – sammen udvikler vi gymnastikken. Tøjsponsor for landsholdene er Fuss & Disturb.