Nykårede Danmarksmestre i Grand Prix Rytme 2018 - GymDanmark

Nykårede Danmarksmestre i Grand Prix Rytme 2018

Der var lagt op til en spændende konkurrence om det officielle Danmarksmesterskab i Grand Prix Rytme i Sorø hallen denne lørdag. Der var ingen tvivl om at vinderen skulle findes blandt de tre hold som hele sæsonen har præget top 3 i dette års Grand Prix Rytme konkurrencer. Favoritterne fra Team Elina Elite er et nyt sammensat hold i år fra Greve, mens Team Luna fra Greve og Team Embla fra Espergærde IF er nogle rutinerede hold, som tidligere har vundet DM. I Grand Prix Rytme kæmper man i to serier, én med et håndredskab, som i år var tov, og én serie uden håndredskab.

Der blev givet kamp til stregen fra alle hold, men det blev Team Elina Elite, som med en overbevisende sejr, på over to point og højeste karakter i begge serier, kunne hive sejren hjem, og derved løfte pokalen og hænge de eftertragtede DIF-medaljer (ægget) om halsen –  og kalde sig officielle Danmarksmestre 2018 i Grand Prix Rytme. 

“Det var en helt fantastisk oplevelse, jeg er helt vildt glad og meget lykkelig. Man træner så meget og hårdt for 2x 2.45 min på gulvet, og så er det bare fedt, når det lykkedes. Vi gjorde det godt i dag og stod sammen som et hold – jeg er så stolt og lettet. Det var en fed konkurrence – og vi leverede to gode serier. Vores mål er hele tiden at blive ved med at udvikle os – og det beviste vi i dag. Det er dejligt at kunne tage til EM om nogle uger i Æstetisk Gymnastik med denne medalje i bagagen”, fortæller en meget glad Nanna Heinrichson, gymnast på Team Elina Elite.

En skøn dag i Sorø hallen med et fantastisk publikum var den perfekte ramme for året DM i Grand Prix Rytme. 

Se alle videoer fra dagen her  og se alle resultaterne her

Se vindernes serie herunder: 
Elina Elites serie 1 (uden redskab) her
Elina Elites serie 2 (med tov) her

Navn Resultat
1  Elina Elite, Greve Gymnastik og Trampolin 33,00  
2  Team Embla, Espergærde IF 30,70  
3  Team Luna, Greve Gymnastik og Trampolin 29,08  
4  Team Aviaja, Silkeborg GF 21,00  
5  Team Feline, Grindsted G & IF 15,13